Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nye mærker hos Viggo Bendz
Importør og forhandler af blandt andet maskiner og udstyr til nedbrydnings-, miljø- og recycling-industrien, Viggo Bendz A/S fra Høng mellem Slagelse og Kalundborg, har tilført porteføljen et par nye spændende mærker. Siden Tim Goldschmidt Ruders og Dennis Albertsen overtog virksomheden for godt halvandet år siden har man finjusteret porteføljen - noget er forsvundet mens andet er kommet til.
Senest handler det om neddelere fra tyske Husmann.
- Vi har fået importen af Husmanns neddelere i hele Skandinavien, og det er et supergodt produkt, der passer perfekt til vores virksomhed, hvor vi gerne vil rådgive kunden til at vælge det mest optimale produkt i forhold til behov, fortæller direktør og medejer Tim Goldschmidt Ruders til Maskinteknik.

Både el og diesel
Den tyske producents serie af de driftsikre og stærke neddelere er omfattende, og der er både hurtigt og langsomt roterende, med single og dobbelt aksler, såvel elektriske som diesel-drevne anlæg.
- Vi kan tilbyde både semimobile anlæg og fuldt mobile, og der er en række forskellige modeller, som vi kan levere efter behov, siger han og tilføjer:
- Vi forventer stigende interesse for de mobile anlæg, der kan benyttes til blandt andet kildehåndtering ude på pladserne, som vi tror bliver et voksende forretningsben for en række nedbrydningsvirksomheder, fortæller han.

Demotur på vej
Viggo Bendz planlægger en demotur i løbet af efteråret, hvor man vil tage et par maskiner med rundt på besøg hos mulige kunder forskellige steder i Danmark.
- Det giver kunden mulighed for at teste Husmann-maskinen med egne hænder. Desuden kan vi vise, hvor let den er at vedligeholde, og hvor forholdsvis simpelt man kan fjerne materiale, der måtte have sat sig fast, siger han.
Tim Goldschmidt Ruders fortæller desuden, at Viggo Bendz også gerne sender noget materiale afsted til fabrikken.
- Har man et særligt behov, sender vi gerne kundens materiale ned til Husmann, som kan lave en god test og komme med deres anbefaling til, hvilken type anlæg der bedst løser opgaven, siger han.
Knusere fra Prall-Tec
En anden nyhed hos Viggo Bendz er knusere fra den ligeledes tyske Prall-Tec, som producerer en række maskiner, der kan fungere som mobil stand-alone eller integreres ind i recycling-anlæg. Opgaver der løses, inkluderer blandt andet knusning af mineralske produkter såsom nedbrydning af glas for fjernelse af pvb.

Råstofindustrien og recycling er to store industrier, hvor Prall-Tec løser kunders opgaver. Det kan være knusning af fyldstoffer til anlægsvirksomheder, eller recycling af eks. beton nedtaget fra nedbrydningsopgaver. Indenfor IBA (Inceration Bottom Ash) fungerer de ved at fjerne evt. overfladeurenheder fra metallerne, hvorefter metallerne er klar til videre forarbejdning, hvor sorteringsprocessen er lettere.
- Vi opfordrer altid kunden til at teste deres produkter hos Prall-Tec, for at finde den maskine der passer bedst til opgaven. Og der er altid mulighed for at se testen sammen med os, fortæller Tim Goldschmidt Ruders.





























































