Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
MT Højgaard forbedrer indtjeningen
MT Højgaard Holding har haft fremgang i både omsætningen og indtjeningen. Det fremgår af det netop offentliggjorte kvartalsregnskab for andet kvartal.
De fortsættende danske aktiviteter voksede fortsat lønsomt efter stabil produktion og eksekvering af ordrebeholdningen. Med salget af Seth kom MT Højgaard Holding ud af Portugal og Afrika, og i afviklingen af de internationale aktiviteter udestår nu alene Grønland.
Omsætningen steg 8 procent til 2,7 milliarder kroner. Væksten blev især drevet af MT Højgaard Danmark. Driftsresultatet (EBIT) steg 49 procent til 124 millioner kroner, og overskudsgraden blev løftet fra 3,4 til 4,7 procent.
Periodens resultat blev forbedret fra 28 millioner til 52 millioner kroner.
- Vi havde bredt funderet fremgang i den danske forretning i 2. kvartal. MT Højgaard Danmark udbyggede sit stærke momentum, og både Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development kom godt efter det. Vi fastholder tempoet i afviklingen af de internationale aktiviteter og kan nu koncentrere os helt om at finde fornuftige løsninger i Grønland, hvor vi oplever god interesse for aktiverne, siger koncernchef Steffen Baungaard i en regnskabsmeddelelse.
Ordreindgangen steg 16 procent drevet især af nye opgaver inden for infrastruktur, energi, klima og renovering af almene boliger.
MT Højgaard Holding fastholder forventningerne til året på baggrund af resultaterne i 1. halvår og udsigten til et uændret aktivitetsniveau i 2. halvår:
Omsætningen ventes fortsat at blive i intervallet 10-10,5 milliarder kroner, svarende til 2-7 procents vækst. Driftsresultatet (EBIT) ventes fortsat at blive 400-425 millioner kroner, svarende til 3-9 procents vækst.
















.jpg?w=253&h=180)







































