Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sporarbejderne rykker videre på Sjælland
Med sommerens sporarbejde mellem Slagelse og Korsør afsluttet, rykker Banedanmark nu videre på hovedstrækningen for at forny og hastighedsopgradere sporene.
- Nu genoptager vi sidste års arbejder mellem Roskilde og Ringsted. Fornyelsen er nødvendig for, at passagerne kan blive ved med at rejse på strækningen mange år frem, siger anlægschef Martin Haselbach i en pressemeddelelse fra Banedanmark.
- Når sporene har fået en kærlig hånd, vil passagererne opleve færre fejl i både spor og sporskifter. Samtidig er en fornyet jernbane i god form vigtig for, at passagerne kan få fuldt udbytte af fremtidens eltog og det nye digitale signalsystem, hvor togene kan køre hurtigere og tættere, siger han.
Frem til slutningen af året
Arbejdet på strækningen indebærer blandt at udskifte 29 kilometer skinner og sveller. Derudover skal der justeres 30,5 kilometer spor.
Også millioner af skærver - som er en vigtig del af jernbanens fundament - skal renses og udskiftes på strækningen. Samtidig bliver sporet gjort klar til højere hastigheder, så togene i fremtiden kan køre op til 200 kilometer i timen.
Sporarbejdet mellem Roskilde og Ringsted står på fra slutningen af august og frem til midten af december, oplyser Banedanmark.
- Vi arbejder i ét spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Selvom vi tager nattetimerne i brug, kan arbejdet til tider genere pendlere og andre rejsende på strækningen, og derfor anbefaler vi altid, at man som rejsende planlægger sin rejse i god tid, siger anlægschef Martin Haselbach.