Lyt til artiklen:

Ny 30-tonner til 29-års jubilæum

00:00
Hastighed: ???x
01:38

28, 29, 30 .... Der er en helt særlig lille historie bag denne talrække. For den 28. august kunne maskinfører Stig Dan Pedersen fra MT Højgaard fejre 29 års jubilæum i den store koncern. Det gjorde han blandt andet ved at få leveret en ny 30 tons Cat gravemaskine.

- Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi hele tiden på at styrke vores egenproduktion. Det gør vi for eksempel ved at investere i nyt kvalitetsmateriel, fortæller projektchef Kim Ivan Lykke Nielsen, MT Højgaard Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har blandt andet materiellet i entreprenørkoncernen som sit ansvarsområde.

- Stig har altid været Cat-mand, så han skulle selvfølgelig have en Cat 330, opgraderet med maskinstyring, tiltrotator, den store lyspakke og meget andet, fortæller projektchefen.

Han tilføjer, at koncernens dygtige, trofast og loyale maskinførere inddrages, når der skal købes nyt materiel.

- Det handler blandt andet om godt arbejdsmiljø, for kabinen i en entreprenørmaskine er jo maskinførerens kontor, så naturligvis bliver de spurgt til deres holdninger, siger han.

Kim Ivan Lykke Nielsen fortæller desuden, at MT Højgaard har oprustet maskinparken gennem de seneste år, hvor en række nye driftsstabile kvalitetsmaskiner er kommet til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Denne Cat 330 er faktisk den femte gravemaskine i den størrelse inden for den sidste måneds tid, siger han.