Lyt til artiklen:

Del af letbanen bliver forsinket

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Hovedstadens Letbane ville gerne have åbnet for drift af letbanen på hele strækningen på én gang, men det er ikke muligt på grund af udfordringer omkring broerne over Hillerødmotorvejen i Gladsaxe.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed åbner letbanen for passagerer på strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord i efteråret 2025. Anlægget af den nordlige del af banen forsætter, så hele strækningen kan stå klar i sommeren 2026.

- Med åbning fra Ishøj til Rødovre Nord vil Letbanen betjene halvdelen af strækningens 28 kilometer, tre ud af seks S-togsstationer og cirka en tredjedel af de passagerrejser, der forventes at være på hele strækningen, samtidig med at resten af strækningen færdiggøres, siger Henrik Bendsen fra Hovedstadens Letbane i pressemeddelelsen.

Uforudsete udfordringer

Når resten af letbanestrækningen først åbner i 2026, er det først og fremmest grundet særlige udfordringer på strækningen i Gladsaxe ved Buddinge, lyder det i pressemeddelelsen.

Der er tale om ekstraordinært store udfordringer, som anlægget af letbanestrækningen ved broerne over Hillerødmotorvejen har givet, lyder det videre.

Det er både med hensyn til konstruktionerne, og da det har været nødvendigt at forlænge trafikomlægningerne for at minimere generne for de øvrige trafikanter på ruten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hensynet til fremkommeligheden for den øvrige trafik har vist sig at være vanskeligt, hvilket har påvirket arbejdets fremdrift, siger Henrik Bendsen.

- Dette kombineret med en række uforudsete udfordringer i konstruktionsfasen, udskiftning af store mængder blødbundsjord samt mangel på nødvendigt og specialiseret materiel og ressourcer betyder, at vi ikke kan åbne hele strækning samtidig, siger han.

Kæmpe støbning på CO2-fangstanlæg

Se også:

Kæmpe støbning på CO2-fangstanlæg

Inden letbanetogene kører ud på strækningen mellem de første 12 stationer i efteråret 2025, skal det sidste anlægs- og skinnearbejde gøres færdigt.

Samtidig venter en række tests, som dem der begyndte i august i Glostrup i år.