Lyt til artiklen:

Gravesugere øger effektiviteten i gravearbejdet

00:00
Hastighed: ???x
03:46

Servicevirksomheden Norva24 har tre såkaldte gravesugere, og i løbet af i år lander endnu en. De kørende gravemaskiner er udviklet til at grave i særligt følsomme og vanskeligt tilgængelige områder og giver en præcision og sikkerhed, der ellers ikke er mulig. På specifikke opgaver vil to mand kunne udføre ti mands arbejde på få timer.

- Rent praktisk fungerer gravesugeren sådan, at den suger jorden op, og hvis det er nødvendigt, er der mulighed for at tilkoble en luftlanse, der i samme ombæring blæser luft i jorden med højt tryk, så hård jord, sten eller ler, der sidder fast, bliver løsnet. Det betyder reelt, at man undgår langsommeligt, manuelt gravearbejde, og samtidig undgår vi risici for reparationsomkostninger på grund af ødelagte kabler, siger Kennie Granov, der er områdechef hos Norva24 Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
De kørende gravemaskiner er udviklet til at grave i særligt følsomme og vanskeligt tilgængelige områder og giver en præcision og sikkerhed, der ellers ikke er mulig. Foto: Norva24 Danmark.

Gravesugeren kan opsuge alle typer jord, sand og grus ned til 20 meter og med en afstand på op til 150 meter. Det betyder, at den er yderst velegnet til blandt andet renoverings-, tunnel, kabel- og brøndarbejde.

Nedbringer forureningsspredning

En af de virksomheder, der nyder godt af Norva24 og gravesugeren, er entreprenørvirksomheden Nordkysten, der beskæftiger sig med anlæg, lav- og højspændingsanlæg, forsyningsledninger og no dig-løsninger. For dem er gravesugeren essentiel både sikkerhedsmæssigt og ressourcemæssigt.

- Gravesugeren og Norva24 afkorter arbejdstiden betydeligt. Det vil typisk tage ti mand tre til fire dage, at grave det samme som gravesugeren gør på få timer, så der er jo betydelig tid og ressourcer at spare. Jeg er overbevist om, at det rent økonomisk er en gevinst. Opgaverne bliver løst hurtigere, og vi kan samtidig lave noget andet, mens maskinen arbejder, siger Tommy Møller, der er formand for Energinet-afdelingen hos Nordkysten og uddyber:

- Vi arbejder tit omkring oliekabler, så der vil ofte være olie i jorden. Det gør en enorm forskel, at de med gravesugeren kan foretage en yderst præcis gravning uden at beskadige kabler, og hvor de kan læsse jorden og eventuelt olie af direkte i en miljøcontainer. Jorden er jo forurenet, og det er vigtigt, at den ikke bliver tabt, så forureningen spreder sig.

Nørderi betaler sig

De første maskiner landede hos Norva24 Danmark for fem år siden, og det har været en lang proces, at lære de komplicerede maskiner at kende, så man får det optimale ud af dem. Virksomheden har prioriteret at sammensætte et team, der har arbejdet intensivt på at optimere maskinerne og gøre dem så specialiserede som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Gravesugerne fra Norva 24 Danmark holder næsten aldrig stille. Foto: Norva 24 Danmark.

- Det har taget tid at lære maskinerne at kende, men vi er et lille team, der har fået ret frie tøjler til at nørde og sætte os ind i detaljerne. Det har virkelig betalt sig, for vi er nogle af de eneste i Danmark, der kan foretage denne slags gravninger. Det er ikke alene tidsbesparende. Det er også en utrolig risikofri procedure, der kan spare store uforudsete udgifter, siger Kennie Granov.

- Vi holder aldrig stille, og vi arbejder over hele landet. Vi bliver ikke arbejdsløse lige med det første. Den megen praktisk erfaring, vi får gennem forskellige typer opgaver, gør os kun bedre og bedre. Vi modtager i år endnu en maskine, så det er et felt, hvor vi hele tiden udvider og dygtiggør os, siger han.