Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
M.J. Eriksson ansætter ny topchef
M. J. Eriksson, en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører, har pr. 1. oktober 2024 ansat Torben Bloch Nielsen som ny adm. direktør. Det sker som led i at tilpasse organisationen til den betydelige vækst, som selskabet har oplevet og fortsat forventer. Nuværende adm. direktør Stig Munch-Jensen vil fortsætte i en nyoprettet stilling som driftsdirektør. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.
M. J. Eriksson, der er en familieejet virksomhed gennem flere generationer, er i de seneste år vokset betydeligt og nåede i 2023 en omsætning på ca. 3 milliarder kroner. Koncernen beskæftiger mere end 650 medarbejdere.
- Vi har altid sat en ære i at være en lille og effektiv organisation, men har besluttet at udvide og styrke ledelsen for at understøtte den betydelige vækst, vi oplever. Vi er derfor meget glade for at byde Torben Bloch Nielsen velkommen til M. J. Eriksson. Med hans erfaring og værdier er vi overbeviste om at han, sammen med den øvrige ledelse, vil bidrage til at styrke vores position og fortsætte den positive udvikling. Jeg vil samtidig gerne takke Stig Munch-Jensen for hans betydelige indsats gennem de sidste 15 år, hvor han har spillet en central rolle i at skabe fundamentet for vores udvikling. En udvikling, som han fortsat vil bidrage til som driftsdirektør, siger Jørgen Eriksson, bestyrelsesformand for M. J. Eriksson.
Torben Bloch Nielsen kommer med en omfattende erfaring fra branchen, senest som interim CEO hos Scandi Byg A/S. Før dette har han blandt andet været CEO for Torntoft & Mortensen A/S og Spæncom A/S, samt haft ledende roller i MT Højgaard A/S. Med en baggrund som anlægsingeniør har Torben Bloch Nielsen et solidt teknisk fundament, og hans baggrund som entrepriseleder og projektleder har givet ham en dyb forståelse for de tekniske aspekter af bygge- og anlægsprojekter, som han trækker på i sin ledelsesrolle.
- Jeg ser meget frem til at blive en del af M. J. Eriksson, som jeg har fulgt tæt i mange år. Jeg har stor respekt for virksomhedens historik og de værdier, som den er bygget på. Jeg ser derfor frem til i tæt samarbejde med medarbejdere, ledelsesteamet, bestyrelsen og vores samarbejdspartnere at bygge videre på den imponerende udvikling, M. J. Eriksson har oplevet i de senere år, siger Torben Bloch Nielsen.