Lyt til artiklen:

Partnerskab sætter fokus på faglærtes rolle i den grønne omstilling

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Euroskills2025, Dansk Industri og 3F Byggegruppen har indgået en aftale, som skal sætte fokus på erhvervsuddannelserne og bygge- og anlægsbranchen som en central aktør i Danmarks grønne omstilling.

Det skriver Skillsdenmark i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partnerskabet skal sikre, at DI og 3F Byggegruppen har mulighed for at fremvise de nyeste trends og teknologier indenfor bæredygtighed i byggeriet ved Euroskills2025 i Herning.

Stort område til byggefag

Blandt andet indebære aftalen at etablere et præsentationsområde for bygningsstruktør-faget, hvor det faglige udvalg holder sin egen konkurrence.

Samtidig giver aftalen Byggeriets Uddannelser adgang til at etablere et stort område, hvor publikum selv kan prøve kræfter med en lang række byggefag.

Dansk bronze ved WorldSkills

Se også:

Dansk bronze ved WorldSkills

- Vi er utroligt glade for at DI og 3F Byggegruppen med denne bevilling viser deres fulde støtte til, at vi i fælles flok arbejder med at stille erhvervsuddannelserne og faglært arbejdskraft i et positivt lys, siger Henrik Kjeldsen, CEO for Euroskills2025, i pressemeddelesen.

- Det giver os mulighed for endnu bedste at vise, hvor vigtigt det er med dygtige faglærte for at komme i mål med landet grønne politiske målsætninger, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løber af stablen om et år

Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen, understreger også vigtigheden af at sætte fokus på faglært arbejdskraft i den grønne omstilling:

- Det glæder mig, at samarbejdet mellem samarbejdsfonden og Euroskills2025 kan bidrage til at forklare landets unge, mulighederne og perspektivet i den grønne omstilling og tydeliggøre, at man som faglært inden for byggeriet kan blive en vigtig frontløber henimod en mere bæredygtig verden, siger han.

En fyring under coronakrisen ledte Anja over i entreprenørfaget

Se også:

En fyring under coronakrisen ledte Anja over i entreprenørfaget

DI's vicedirektør, Niels Grøn, ser frem til samarbejdet omkring Euroskills2025:

- I DI er vi glade for, at denne samarbejdsaftale hjælper Euroskills med at nå det klimaks, arbejdet har fortjent. Med Euroskills i Herning håber DI, at det går op for endnu flere danskere, hvor mange muligheder der er med de tekniske erhvervsuddannelser, siger han.

- Under Euroskills får vi mulighed for at vise, hvordan håndværksuddannelserne vil understøtte vores medlemmers grønne udvikling, siger Niels Grøn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Europamesterskabet Euroskills2025 bliver afholdt fra 9. til 13. september 2025 i MCH Messecenter Herning og bliver det største uddannelses-event i Danmark nogensinde.

Jacob er vokset op med maskinerne

Se også:

Jacob er vokset op med maskinerne

Euroskills2025 samler unge talenter fra hele Europa, som skal konkurrere inden for 38 fagområder.