Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vejdirektoratet og Aarsleff er enige om slutregning på stort museumsprojekt
Undervejs i byggeriet af det nye Statens Naturhistoriske Museum rejste hovedentreprenør Per Aarsleff A/S ekstrakrav, og disse er der nu landet en aftale på, så slutregningen af klaret. Aftalen er fortrolig og er netop blevet underskrevet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som er bygherre på projektet.
Byggeriet af museet i Botanisk Have i København gik i gang i maj 2019 og "har også været et kompliceret projekt med mange udfordringer", lyder det. Aarsleff afleverede projektet tidligere på året, og Københavns Universitet overtog de nye museumsrammer i juli.
Rum over og under jorden
Projektchef i Vejdirektoratet, Hanne Alrø, siger i pressemeddelelsen:
- Det er meget glædeligt, at vi har indgået et forlig på slutregningen, og den holder sig inden for budgettet.
- Vi har haft et rigtig godt samarbejdet med Per Aarsleff A/S omkring færdiggørelse og afvikling af mangler, så der var vilje på begge sider til at nå en aftale. Og det lykkedes, siger hun.
Benny Munck, afdelingsdirektør i Aarsleff, supplerer:
- Hvor der er vilje, er der vej. Det er nok ingen hemmelighed, at der med så stort og komplekst et byggeprojekt kan opstå uenigheder.
- Heldigvis har begge parter haft viljen til at finde løsninger, derfor er det også glædeligt, at vi er lykkedes med at få enderne til at nå sammen, siger han.
Det store byggeri indebar renovering af eksisterende bygninger, etablering af nye underjordiske udstillingsrum og en synlig udstillingssal.
Det nye Statens Naturhistoriske Museum er finansieret af Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond og Københavns Universitet og staten.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter har sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører AS været totalrådgiver på projektet, og Per Aarsleff A/S har været hovedentreprenør.
Tilbage i vinteren 2020 besøgte Maskinteknik projektet. Det kan du læse mere om lige her: