Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Wacker Neuson indfører HVO som alternativt brændstof
Fra i år giver Wacker Neuson sine kunder mulighed for også at bruge det alternative brændstof HVO på alle dieseldrevne maskiner, og fra september fyldes der fra fabrikken HVO på næsten alle kompakte maskiner. Det skriver Wacker Neuson i en pressemeddelelse.
Al entreprenørmateriel og kompakte maskiner fra Wacker Neuson med en Stage 5 dieselmotor - der er fremstillet fra september i år - er godkendt til anvendelse af HVO-brændstoffer i henhold til EN15940, oplyser producenten.
Med undtagelse af kædedumpere drejer det sig om gravemaskiner, hjuldumpere, hjul- og teleskoplæssere og vibrationsplader, stampere og tromler.
Samme motor
Salgsdirektør i Wacker Neuson Group, Alexander Greschner, udtaler således om indførelsen af HVO i de pågældende maskiner:
- Vi tager vores ansvar for at tilbyde en miljøvenlig og sikker produktpalette ordentligt, siger han i pressemeddelelsen.
- Ved at bruge HVO i stedet for fossile brændstoffer kan vores kunder ret nemt forbedre deres CO2-aftryk betydeligt og agere mere fremtidsorienteret. Og som producent giver vi dermed kunderne mulighed for at være mere fleksible og yder et stort bidrag til større bæredygtighed på byggepladsen, siger Alexander Greschner.
Under brug har HVO-brændstofferne ingen negativ indflydelse på motorens levetid, vedligeholdelsesintervaller eller emissionsniveau, gør producenten opmærksom på.
Kunden skal ikke beslutte sig for én brændstoftype, men kan anvende samme motor enten med ren HVO, med en blanding af HVO og diesel eller fortsat bare med konventionel diesel, oplyser Wacker Neuson.