Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Søllested-ejer: Det er bare en kæmpe lettelse
Hos Søllested Maskinforretning var det for en måneds tid siden indehaver Torben Kepp Jensens triste lod, at fortælle medarbejderne, at forretningen var blevet opsagt som Case IH-forhandler.
En melding, der ganske naturligt bragte stor usikkerhed om fremtiden.
Onsdag morgen var det så indehaverens store fornøjelse at fortælle medarbejderne, at ikke alene var der landet en ny forhandling af traktorer og mejetærskere fra Massey Ferguson, Søllested Maskinforretning træder også ind på et nyt marked som forhandler af gravemaskineprogrammet fra Takeuchi.
- Det er virkelig bare en kæmpe lettelse, at det er faldet på plads. Og vores medarbejdere blev selvfølgelig også rigtig glade for den store nyhed, siger Torben Kepp Jensen, der fortæller, at det ikke tog lang tid fra nyheden om ændringen i Case IH-forhandlernettet blev offentliggjort i slutningen af august,til han var i kontakt med folkene fra Sivertsen A/S i Roskilde.
- Det er gået hurtigt. Vi har i virkeligheden kun holdt 3-4 møder inden vi skrev under igår. Vi faldt bare i hak lige fra starten af og det bliver simpelthen så godt. Det er jeg helt sikker på, siger Torben Kepp Jensen.
To nye ben
Det er endnu uvist, hvornår de første Massey Ferguson traktorer kommer til at pryde hos Søllested Maskinforretning. Der er en masse administrative opgaver og tekniske udfordringer, der skal løses inden man er en flyvefærdig forhandler. Hos Sivertsen A/S er man også fortsat ret ny som forhandler i Agco-familien, men pr kontrakt, så kan Søllested sælge Massey Ferguson fra på tirsdag den 1. oktober.
- Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår vi kan være klar, men vi glæder os til at komme i gang både med Massey Ferguson og Takeuchi, siger Torben Kepp Jensen, der også kommer til at hyre flere folk i den kommende tid.
- Nu får vi vi jo hele to ny ben i stedet for et med Takeuchi og entreprenørmarkedet, så vi kommer til at skulle ud og finde flere nye kolleger både til salgsindsatsen og til værkstedet, siger indehaveren.
Søllested Maskinforretning beskæftiger på nuværende tidspunkt 23 medarbejdere.