Lyt til artiklen:

Erhvervsskoler investerer i el-maskiner fra JCB

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Selvom der stadig ikke er så meget fart på salget af elektriske entreprenørmaskiner i Danmark, som mange måske kunne ønske sig, så sker der trods alt noget derude. Ikke mindst når det kommer til erhvervsskolerne, som uddanner folk til fremtiden.

Hos JCB har man for nylig solgt ikke færre end fem el-maskiner fordelt på to skoler - CELF i Nykøbing F. og Kold College i Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos CELF har JCB leveret tre el-maskiner - en minigraver, en dumper og en lille dumpster - som blandt andet struktørelever og kloak-kursister nu får glæde af.

- Vi vil rigtig gerne være med til at gå forrest, så det er et helt naturligt valg. Og samtidig er det også det eneste rigtige, for en del af undervisningen foregår i et par store haller, hvor vi ikke er interesserede i emission fra maskinerne, fortæller Arne Krogh fra CELF.

Mere på el på vej

Han tilføjer, at skolen også har fået et par el-biler og snart får en elektrisk lastbil, som bruges til kørekort- og lastbilkørekort-undervisning.

- Vi håber også snart at få en elektrisk kran, som skal benyttes af de kursister, der tager krancertifikat, siger han.

Hos Kold College har man hos Reesink Construction købt en elektrisk JCB minilæsser, som er leveret, og snart kommer der også en elektrisk minigraver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Den elektriske JCB 403E. Pressefoto.

- Maskinerne skal benyttes af vores anlægsgartnerelever. En del af undervisningen og træningen foregår inde i haller, og her skal vi naturligvis tænke på arbejdsmiljøet, så valget af el-maskiner er helt oplagt. Vi har også for nylig indkøbt elektriske pladevibratorer til brug i undervisningen, siger Henrik Gregersen fra Kold College.

Hos Reesink Construction, der er dansk importør af entreprenørmaskiner fra engelske JCB er udviklingen tydelig.

- Vi har også tidligere på året leveret el-maskiner til andre erhvervsskoler, og der kommer generelt flere og flere forespørgsler - også fra kommuner, så jeg forventer helt sikkert, at antallet af solgte elektriske maskiner vil skyde i vejret gennem de kommende år., fortæller produkt- og salgschef Thomas Frederiksen, Reesink Construction.

JCB udvider el-programmet

Se også:

JCB udvider el-programmet