Lyt til artiklen:

Udlejer: De rigtige maskiner hjælper i rekrutteringen

00:00
Hastighed: ???x
05:11

En god maskinpark sikrer dygtige maskinførere. Det mener entreprenør og maskinudlejer Thor Jørgensen i Rødekro, som maskine for maskine kan se, at der næsten automatisk følger gode folk med.

- Vi søger hele tiden dygtige og rutinerede maskinførere. Men jeg synes nu ikke, at det er så vanskeligt at få nye. Vi er kendt for at tilbyde gode forhold. Når vi køber nye maskiner, er valget ofte førerbestemt. Blandt andet har jeg konstateret, at det er nemt at tiltrække gode folk, når man kan tilbyde en Liebherr-maskine. Derfor har vi købt otte Liebherr-gravemaskiner i år, og flere er på vej, fortæller Thor Jørgensen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste tilvækst har distriktschef Claus Pedersen hos Liebherr-importøren Johs. Møllers Maskiner A/S fået på plads. Nemlig en 23 tons Liebherr PR 736 Litronic-dozer. Det skete netop efter ønske fra manden, der nu har sin daglige arbejdsplads i maskinens kabine. Og det var ikke fordi, han var vant til at køre Liebherr. Faktisk kom han fra et andet mærke, men ville gerne skifte.

rich-media-2
Det er maskinfører Kenneth Damkjær, der har kontrollen over den nye Liebherr PR 736 Litronic-dozer i det daglige. Pressefoto.

Flad organisation

- Dermed har vi selv seks dozere i maskinflåden, og samtidig kører vi med fire indlejede. Gravemaskiner har vi godt 40 af, og hertil kommer så gummigeder og dumpere. Totalt holder vi omkring 140 tunge enheder, og vi holder 120 mand i gang, siger Thor Jørgensen.

Til gengæld rutter han ikke med mandskabsressourcerne til kontorarbejdet. Thor Jørgensen ejer firmaet 100 procent, og organisatonen er flad. Faktisk klarer han selv udlejning og administration sammen med Daniel Schulz, som ikke så underligt har en høj stjerne hos chefen.

Da den sønderjyske entreprenør i 2007 etablerede sig som selvstændig, var det dels med egne projekter, men også med udlejning af maskiner med eller uden fører.

rich-media-3
23 tons med 217 Liebherr-heste i stalden og en hastighed op til 11 km/t. Med købet af den nye hos Johs. Møllers Maskiner har Thor Jørgensen i alt seks dozere, foruden fire indlejede. Pressefoto.

- Senere valgte vi at gå 100 procent i udlejning. Omkring 70 procent er med fører og 30 procent uden. Det giver os en plads som en af Danmarks største med materiel med mandskab. Jeg har selv været ude og lave arbejdet, så jeg véd, hvad det består af. Og vi er gode til at få de rigtige folk til opgaverne, forklarer Thor Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Startede som 19-årig

Han har det ikke fra fremmede. Thor Jørgensens far har været entreprenør hele livet, så æblet faldt ikke langt fra stammen, da han selv startede som 19-årig lige før finanskrisen. Han begyndte med nogle kloakprojekter og lejede også sig selv ud til den østrigske bygge- og anlægsgigant Strabag, som havde vundet opgaven at bygge og drive motorvejen fra Kliplev til Sønderborg.

Siden blev han lejet ind til at nogle større projekter på Fyn, og derefter gik det stærkt.

- Vi har vækstet maskinparken voldsomt de senere år. Vi udfører rent jord- og kloakarbejde, og maskinerne er fra 15 tons og op. Alt sammen er tungt materiel, og vi kommer i hele Danmark. Dog mest i trekantområdet og på Fyn. Det er li'som vores hjemmebane, siger Thor Jørgensen.

Den reelle hjemmebane, hvor det hele startede, var dog i Guderup på Als. Men beliggenheden var ikke optimal for en virksomhed med masser af aktivitet og mange store maskiner. Derfor valgte Thor Jørgensen af strategiske årsager at flytte sig selv og virksomheden godt et halvt hundrede kilometer mod vest til Rødekro - tættere på trekantområdet.

Store opgaver

I øjeblikket har mandskab og maskiner fra Thor Jørgensen ApS blandt andet fuld gang i projekter med at lave motorvej i Jylland for tre store entreprenørfirmaer. Tidligere har firmaet gennemført mange andre spændende opgaver. Blandt dem et stort datacenter ved Fredericia og flytning af nogle millioner kubikmester jord og etablerig af 60-70 hektar søer på Kerteminde Golf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så har vi skubbet kul med Danmarks største udlejningsdozer på Aabenraa Havn det seneste par år, fortæller Rødekro-entreprenøren.

Sønderjysk udlejer ser positivt på fremtiden

Se også:

Sønderjysk udlejer ser positivt på fremtiden

Danmarks største er absolut ingen overdrivelse. Liebherr PR 764 Litronic-dozeren er med sine 54 tons også den største i Liebherrs dozer-sortiment. Maskinen har et kraftværk med 425 hk i motorrummet. Det er i øvrigt også distriktschef Claus Pedersen, der har leveret kæmpen til Thor Jørgensen.

Når det kommer til de store maskiner, foretrækker Thor Jørgensen også de store og kendte mærker og forhandlere med god service og stabilitet.

- Når vi køber nye Liebherr-maskiner, føler jeg ikke, at JMM-Group med Johs. Møllers Maskiner er en stor koncern. Jeg oplever firmaet som et rart, lille værksted, hvor man bare går ind og altid kan tale med de samme folk, siger entreprenør Thor Jørgensen.