Det er nærmest det eneste, der forstyrrer roen her i Nuuk.

Flyene der letter og lander.

Og snart vil frekvensen for, hvor ofte det sker, sandsynligvis stige markant. For med den nye internationale lufthavn i Nuuk, vil man fremover kunne flyve direkte til den grønlandske hovedstad fra større destinationer i eksempelvis Europa og Nordamerika.

Men forud for åbningen af lufthavnen har ligget et enormt arbejde, og en stor del af det har Munck Gruppen stået for. Entreprenøren har nemlig haft til opgave at anlægge den nye, 2200 meter lange landingsbane.

- Det har været et enormt udfordrende og spændende projekt, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen, der er senior project manager hos Munck Gruppen og har stået i spidsen for lufthavnsprojekterne i både Nuuk og i Ilulissat.

- Det er specielle forhold heroppe i Grønland. Den største enkeltstående udfordring har naturligvis været udsprængning og flytning af 6,8 millioner kubikmeter fjeld. Men det er jo kun en del af projektet her i Nuuk, der også har omfattet en række andre arbejder såsom el, asfalt, nye omfartsveje rundt om lufthavnen og ny vandforsyning. I virkeligheden er det jo en lille infrastrukturopgave for byen også, der har været med i projektet, siger han.

Et arbejde i etaper

Arbejdet tog sin begyndelse i 2019, hvor Munck Gruppen begyndte opbygning af sin camp, der ligger et stenkast fra de nye lufthavnsbygninger.

- Det første års tid gik hovedsageligt med udsprængning og flytning af sten, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen.

For at opretholde flytrafikken i anlægsperioden, anlagde man den sydlige halvdel af landingsbanen først, for så at flytte arbejdet til den nordlige del efterfølgende. Her lå den gamle landingsbane, der først skulle fjernes, inden man kunne påbegynde arbejdet på den anden halvdel af den nye bane. Arbejdet har blandt andet budt på opfyldning af en enorm kløft, så landingsbanen kunne anlægges i niveau.

Massive investeringer

De to lufthavnsprojekter har været udover det sædvanlige for entreprenøren, og det afspejler sig også i den omfattende maskinflåde, man har investeret i.

- Vi besluttede fra start af, at vi selv skulle have alt det materiel, vi skulle bruge til projekterne. Her er det ikke som i Danmark, hvor du hurtigt bare kan gå ud og leje en maskine, så udgangspunktet var, at vi skulle være selvforsynende. Da vi havde flest enheder kørende i produktionen samtidig, var vi oppe på mere end 70 maskiner, så det har været en massiv investering, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen.

Projektets omfang og karakter har også haft betydning for rekrutteringen.

- Qua projektets størrelse har vi også skullet bruge rigtig mange folk. I begyndelsen var vi stort set kun danskere og grønlændere, men efterhånden som projektet tog fart, blev det sværere og sværere at skaffe folk fra Danmark. Projektet indeholder nogle lidt specielle opgaver med bore-sprængning, og det er begrænset, hvor mange danskere, man kan finde, der har erfaring med den slags. Derfor har vi været ude og finde folk i hele verden. Der er nærmest ikke det verdensområde, vi ikke har haft folk fra, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen.

Se også:

Fra stenbrud til snerydning: - I Grønland skal man være driftig

Da produktionen var på sit højeste, var der 40 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt de 250 medarbejdere.

- Det har selvfølgelig givet nogle udfordringer. Der er mange ting, man skal tage hensyn til. Noget så simpelt som at sørge for, at der er noget mad, alle kan spise for eksempel. Men det har også været en spændende opgave at få så mange forskellige kulturer til at fungere sammen, og det har vi fået løst godt, siger projektchefen.

Ramt af vanvittige udfordringer

Siden lufthavnsprojektet tog sin begyndelse i 2019, har særligt to begivenheder sat sit mærkbare aftryk på arbejdet.

- I projektperioden har vi jo været ramt af helt vanvittige ting. Først kom Covid-19, hvor Grønland i en lang periode blev lukket fuldkommen for ind- og udgående trafik. Vi var nok 150 mand på daværende tidspunkt, der blev fuldstændig isoleret i vores camp. Det var et stort kaos og en enorm udfordring både rent logistisk men også mentalt, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen og fortsætter:

- Og bedst som vi var kommet igennem det, så startede krigen i Ukraine, der fik store konsekvenser for vores forsyningskanaler. Det skabte voldsomme udfordringer for os i forhold til bare at holde vores udstyr kørende.

De to begivenheder fik også konsekvenser for den plan, man havde lagt for udveksling af materiel og mandskab mellem projektet i Nuuk og projektet i Ilulissat.

Lufthavnsprojekterne blev igangsat forskudt af hinanden med begyndelse i Nuuk. Idéen var, at det meste materiel og udstyr på den måde kunne frigives og anvendes på projektet i Ilulissat, når det havde udspillet sin rolle i Nuuk. Den plan holdt dog ikke helt.

- De udfordringer, vi mødte, betød bare, at der kom nogle forsinkelser, der gjorde, at synergien ikke helt var der, hvilket i sidste ende betød, at vi måtte ud og investere yderligere, så vi kunne dække ind på begge pladser med udstyr, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen.

Det er dog alligevel lykkedes at sende omtrent en tredjedel af materiellet til Ilulissat.

Gør klar til aflevering

Der er da heller ikke den store maskinaktivitet på landingsbanen i Nuuk længere. Da Maskinteknik besøger Munck Gruppen i Nuuk, kører en grader rundt og retter det sidste stabilgrus af, mens en gummiged og en lastbil i samarbejde kører det overskydende materiale væk.

- Det er noget af det sidste, vi mangler. Efter mere end fem års arbejde er vi ved at gøre klar til at aflevere landingsbanen til bygherre, så de kan ibrugtage den her til november, siger Rasmus Schmidt-Petersen.

Et både vemodigt og forløsende øjeblik for projektchefen.

- Det er lidt vildt, at vi står her og skal til at aflevere. Fem år på det samme projekt er lang tid i vores branche, og det har været en stor udfordring. Så det er faktisk dejligt at være i mål. Selvom det har været en enorm oplevelse at være med til, så tror jeg også, vi er mange, der føler en lettelse over, at det er lykkedes, og vi afleverer, som vi skal, til tiden, siger Rasmus Schmidt-Petersen.

Den nye lufthavn skal efter planen indvies d. 28. november.