Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Munck Gruppen sprænger bjerg for bjerg og gør plads til ny lufthavn i Ilulissat
Tager man flyet op nord for polarcirklen til den grønlandske by Ilulissat ved Diskobugten, bliver man mødt af en lille, blå lufthavnsbygning, idet man træder ud på landingsbanen.
Men det ændrer sig snart. I Ilulissat er man - ligesom i Nuuk - ved at gøre klar til at modtage de større flyvemaskiner, og derfor er konstruktionen af en splinterny og mere moderne lufthavnsbygning i gang. Dertil kommer en ny landingsbane på 2,2 kilometer, som Munck Gruppen har fået til opgave at anlægge.
- Lige nu er vi i gang med afgravning af sprængsten, som vi læsser på dumpere, der transporterer dem hen til indbygning i sikkerhedszonen omkring landingsbanen, fortæller Mikkel Hovgaard, der er entrepriseleder hos Munck Gruppen, da Maskinteknik besøger entreprenøren ved den grønlandske vestkyst.
Store sprængninger
Lufthavnsprojektet indebærer udsprængning af seks millioner kubikmeter fjeld, som bliver anvendt til indbygning i konstruktionen af den nye landingsbane.
- Her, hvor vi står nu, var der et bjerg, der ragede 70 meter op over landingsbanens niveau. Det har vi sprængt væk i tre-fire niveauer, hvor vi har sprængt bænke af op til 20 meters højde, fortæller Mikkel Hovgaard.
Til at lave hullerne til sprængladningerne har Munck Gruppen fire boremaskiner, der arbejder kontinuerligt med at gøre klar til nye sprængninger. Hullerne bores i en diameter på 89 millimeter, som så bliver ladt med emulsionssprængstof. Der sprænges cirka én gang om ugen på byggepladsen.
Og det går derudad- især om vinteren, for der er alting frossent. Om sommeren kan der dog godt opstå udfordringer.
- Om sommeren er alt på overfladen optøet, men der er stadig koldt i hullerne. Så lige så snart, der løber overfladevand ned i hullerne, fryser det til is. I den situation er der to ting, vi kan gøre. Enten kan vi bore hullerne igen, men det kræver enormt mange ressourcer og betyder, at vi har en boremaskine, der ikke kan hjælpe til med at bore nye huller. Alternativt har vi haft stor glæde af en hedvandsrenser, som vi har brugt til at tø hullerne op med, fortæller entrepriselederen, hvis ekspertise ligger i sprængningsopgaverne.
Kræver meget af maskinerne
De cirka seks millioner kubikmeter fjeld bliver til omtrent otte millioner kubikmeter materiale, som entreprenøren anvender til konstruktionen af landingsbanen.
Et arbejde som maskinfører Kim Worsøe er i fuld gang med, da Maskinteknik lægger vejen forbi. Han og hans Caterpillar D8-dozer står for at skubbe materialer ud lag for lag, indtil opbygningen er på niveau med landingsbanen.
- Arbejdet heroppe kræver en del af maskinerne. De kører stort set 24/7, så det er vigtigt, at de er vedligeholdt ordentligt og får den nødvendige service, siger han.
I øjeblikket kører han og laver opbygningen langs landingsbanens vestlige side, der går ud mod Diskobugten. Opgaven har indeholdt kystsikringsarbejder, idet en del af sikkerhedszonen ligger i havet. Derfor har Munck Gruppen haft fornøjelsen af en en stor bæltekran fra Liebherr, der har stået for opgravning af sedimenter under havoverfladen og derefter til at lave selve kystsikringsopbygningen.
I sikkerhedszonen på den anden side af landingsbanen har man haft den modsatte udfordring. Her stod et bjerg, man skulle af med.
- Rundt omkring flyvepladsen har der været en del toppe, vi skulle sprænge væk. Dem har vi selv skullet etablere adgang til. Én af dem var vi nødt til at anlægge en halvanden kilometer lang vej for at komme hen til. Så det har også været en stor opgave, fortæller Mikkel Hovgaard.
At løfte et så stort projekt på så afsidesliggende en lokation er naturligvis ikke altid lige let.
- De største udfordringer her i Ilulissat drejer sig hovedsageligt om logistik. Det er en forholdsvis lille by, og langt de fleste ting, vi skal bruge, er vi nødt til at sejle ind. Det gælder alt fra reservedele, sliddele, sprængstof, adblue osv. Det betyder, at vi altid skal være på forkant med vores forbrug, og sker det, at vi fryser inde en vinter, så har vi ingen alternativer, og så må vi stoppe produktionen.
På projektet har der været brug for rigtig mange hestekræfter, og derfor har Munck Gruppen også investeret mange penge i nyt materiel - både til projektet i Nuuk og i Ilulissat.
- Vi besluttede fra start af, at vi selv skulle have alt det materiel, vi skulle bruge til projekterne. Her er det ikke som i Danmark, hvor du hurtigt bare kan gå ud og leje en maskine, så udgangspunktet var, at vi skulle være selvforsynende, og det har jo betydet, at vi har investeret massivt i nyt udstyr, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen, der er senior project manager hos Munck Gruppen og står i spidsen for de to lufthavnsprojekter.
På projektet i Ilulissat alene har man omkring 80 maskinførere, der arbejder med bore-sprængning og indbygning. Dertil kommer en stribe asfaltmaskiner om sommeren samt maskiner til installationer og rørarbejder.
Projektet skal efter planen stå færdigt i slutningen af 2026.
