Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sitech vil vise fremtidens maskinstyring på novembermesse
Det handler først og fremmest om maskinstyring på Sitechs Agromekstand i slutningen af november. Forhandleren vil på messen vise og fortælle om de nyeste teknologier, der skal gøre maskinførerens hverdag lettere.
RTX roversystem
Sitechs RTX roversystem - med Trimble R780 GNSS-modtageren som kerne - giver operatører adgang til højpræcisionsdata, selv i de mest krævende miljøer. Teknologien gør det muligt for maskinførere at udføre opmålinger og afsætte punkter med stor nøjagtighed - ned til centimeter. Den intuitive brugerflade og tilt-kompensation sikrer, at arbejdet kan udføres hurtigt og uden specialuddannelse. Data deles straks via skyen, hvilket forbedrer samarbejdet og reducerer spildtid.
HP Siteprint
HP Siteprint layoutrobotten er udviklet til at revolutionere markeringen på byggepladsen. Denne autonome robot skaber nøjagtige layouts på kortere tid og med færre menneskelige fejl. Med sin evne til at printe præcise designs direkte på underlaget hjælper den med at reducere den tid, det tager at udlægge fundamenter og andre strukturer, hvilket sparer både tid og penge på ethvert projekt.
Demonstrationer og rådgivning
På Agromek vil Sitech tilbyde interaktive demonstrationer af disse produkter, så du kan opleve forskellen "in action".
- Vores team af eksperter står klar til at rådgive om, hvordan disse løsninger kan integreres i dine projekter for at øge effektiviteten og præcisionen, skriver Sitech i en pressemeddelelse.