Lyt til artiklen:

Masser af nyt fra Wacker Neuson

00:00
Hastighed: ???x
06:14

Wacker Neusons minilæssere er allerede etableret på forskellige markeder. Og med minibåndlæsseren SM100 tilbyder Wacker Neuson nu den første model i Europa.

Det er en kompakt maskine med høj ydeevne til mange forskellige opgaver, særligt inden for have- og landskabsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
SM100. Pressefoto.

Minibåndlæsseren kan benyttes sammen med blandt andet skovle, jordbor eller jordfræsere og åbner således op for en lang række anvendelsesmuligheder. De brede larvebånd giver et lille jordaftryk og skåner græsbunden. Operatøren står på en forhøjet, komfortabel platform og har dermed optimalt udsyn over maskinen og arbejdsområdet. Affjedringen og polstringen af brugerplatformen samt ergonomisk placerede joysticks er desuden med til at sikre den høje brugervenlighed. SM100-modellen er med sin store løftehøjde også egnet til på- og aflæsning af containere.

På grund af sine kompakte mål med en bredde på lige under 90 centimeter kan SM100-modellen passere gennem døre, porte og snævre gennemkørsler og er optimalt egnet til brug i bymiljøer. Takket være sine kompakte mål og lave vægt på 1,5 ton kan maskinen transporteres på en personbilsanhænger.

Nye hjullæssere

Wacker Neuson udvider sit sortiment af hjullæssere med de to nye modeller WL250 og WL750. Det er de første modeller med den nye produktbetegnelse for WN-hjullæssere. Fremover kan kunderne se skovlvolumenet på tallet i hjullæsserens modelbetegnelse: WL250 = 0,25 kubikmeter skovlvolumen.

rich-media-3
WL250. Pressefoto.

Den kompakte WL250 har en driftsvægt på godt to ton og et skovlvolumen på 0,25 kubikmeter. Den er kendetegnet ved sin samlede højde på under to meter, der også gør den ideel til brug i haller, garager og i vej- og have- og landskabsanlæg. WL250-modellen er udstyret med et hydraulisk hjulnavsdrev, hvor alle fire hjul drives direkte.

WL750 med en driftsvægt på godt fire ton er ligeledes kompakt og imponerer med sin store manøvredygtighed og et særligt effektivt læsseanlæg. Derudover er udsynet over hurtigskiftpladen optimeret, hvilket gør det nemmere at arbejde præcist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

WL750-modellen imponerer særligt mht. komfort og sikkerhed. Det nye kabinedesign med en bredere adgang er en fordel, når man skal stige ind og ud mange gange. Den større komfortkabine har stor benfrihed, og de overskueligt og ergonomisk placerede betjeningselementer gør det muligt at arbejde uden træthedssymptomer.

rich-media-5
WL750. Pressefoto.

Teleskoplæsser til store nyttelaster

Den nye kompakte teleskoplæsser TH625 fra Wacker Neuson garanterer med sin kombination af høj nyttelast på 2,5 ton og en løftehøjde på 6 meter maksimal effektivitet under det daglige arbejde. Den fås med en afprøvet 45 kW eller 55 kW motor og gør det med sin høje ydeevne muligt at håndtere store materialemængder hurtigt. Med de små dimensioner og den gode manøvredygtighed kan den også anvendes under trange pladsforhold. Kabinen er udformet ergonomisk og overskueligt og giver et perfekt udsyn til alle sider, hvilket øger sikkerheden og effektiviteten. Med det elektronisk regulerede køredrev anvendes maskinen efter behovet.

Som alle teleskoplæssere fra Wacker Neuson er også TH625-modellen udstyret med førerassistentsystemet Vertical Lift System (VLS). Systemet forhindrer, at maskinen vipper i længderetningen som følge af overbelastning, og muliggør også ved høje nyttelaster sikre og flydende arbejdsforløb og sørger både for højere sikkerhed på byggepladsen og større effektivitet og brugervenlighed. De nye assistentsystemer Skovlvibrationsfunktion og Skovltilbageføringsautomatik fås som ekstraudstyr og øger brugervenligheden yderligere.

Nye modeller pladevibratorer

Wacker Neuson præsenterer en omfattende serie med i alt seks nye reversible batteridrevne pladevibratorer med centrifugalkræfter på 28 og 33 kilonewton og arbejdsbredder på 40, 50 og 60 centimeter. De batteridrevne pladevibratorer er meget lette at betjene. Skift af køreretningen foretages via den afprøvede hydrauliske indstilling som ved de konventionelle modeller. Og de er kendetegnet ved deres gode styreegenskaber. De batteridrevne pladevibratorer drives af det robuste Battery One-batteri, der anvendes i alle batteridrevne entreprenørmaskiner fra Wacker Neuson - og også fra andre producenter. De startes ved tryk på en knap og kan dermed nemt tages i brug af alle operatører, uanset hvor erfarne de er.

Højeffektiv lysforsyning

Wacker Neuson præsenterer to nye modeller inden for diesel- og benzindrevne lysmaster: LTN4 og LTN5. Den allerede etablerede LTN5 tilbydes nu også uden anhænger og er på grund af sine kompakte mål nem at transportere. Derudover fås LTN5 også som fuldstændigt korrosionsbeskyttet variant til brug i kystregioner. Lysmasten LTN4 kan betjenes manuelt. Alle lysmaster oplyser ved hjælp af fire Multi-LED-paneler et areal på op til 30.200 kvadratmeter (min. 5 lux) og har en lyskapacitet på 124 timer ved en enkelt tankfyldning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generator-serier

Med det store sortiment af generatorer tilbyder Wacker Neuson pålidelige energikilder.

De seks modeller i G-serien med en maksimal effekt på 3,5 til 8 kW er egnet til professionel brug. De har en stor startstrøm og store effektreserver. Loncin-motoren i de to serier er en etableret motor på verdensplan, hvilket gør vedligeholdelsen nemmere og garanterer en lang anvendelsestid for generatorerne.