Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arkil med nyt irsk opkøb
Arkil-koncernen har via sit irske datterselskab, Arkil Ltd., overtaget alle aktiviteter i virksomheden Kellys of Fantane International Road Construction Company Ireland (KOF), med virkning fra 1. november 2024. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.
KOF er en etableret aktør inden for råstofudvinding og asfaltproduktion i Irland med en årlig omsætning svarende til ca. 150 millioner kroner, placeret nær Limerick i det centrale Irland.
Med opkøbet styrker Arkil sin tilstedeværelse på det irske marked, hvor koncernen har været aktiv siden 80'erne, og cementerer dermed positionen som en betydelig aktør inden for asfalt, anlæg og råstofudvinding i Irland. Opkøbet er et led i Arkils strategi om også at udvide sine aktiviteter uden for Danmark og sikre vækst i nøglemarkeder, der har behov for robust infrastruktur.
- Vi er glade for at kunne byde Kellys of Fantane velkommen til Arkil-familien. Opkøbet giver os mulighed for at drage nytte af deres stærke markedsposition, samtidig med at vi kan udvide vores kapacitet inden for råstofudvinding, vejbygning og vejvedligehold i Irland," siger Jesper Arkil, bestyrelsesformand i Arkil Holding A/S og tilføjer:
- Irland er et spændende marked, som er i en markant økonomisk udvikling, med deraf følgende behov for at forbedre og styrke sin infrastruktur, og derfor passer denne udvidelse godt ind i vores irske aktiviteter.
Overtagelsen af KOF følger få år efter, at Arkil overtog anlægsvirksomheden Killeen Civil Engineering, som specialiserer sig i anlægsarbejde og også er aktiv i det centrale og sydlige Irland.
Arkils aktiviteter i Irland omfatter desuden råstofudvinding samt asfaltproduktion og asfaltudlægning med udgangspunkt fra Kildare, vest for Dublin, samt i Cork og Kerry i den sydlige og vestlige del af landet.