Lyt til artiklen:

Prøveboringer i gang ved Høfde 42

00:00
Hastighed: ???x
03:09

På stranden ved Høfde 42 - hvor en af Danmarks største generationsforureninger venter på at blive renset op - er der for tiden medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Arkil og rådgivervirksomheden WSP i gule beskyttelsesdragter.

Her foretager de op mod 200 prøveboringer. Disse boringer skal give vished for, om forureningen nu også befinder sig i de forventede dybder - og dermed i de forventede mængder. Det skriver Arkil i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Cheminovas gamle fabriksgrund ligger på Harboøre Tange. Foto: Arkil.

- Vi kender selvfølgelig det omtrentlige omfang af forureningen allerede, siger Arkils produktionschef på opgaven, Kim R. Jensen, i pressemeddelelsen.

- Men af hensyn til selve processen, hvor vi fjerner forureningen ved at opvarme sand og jord til 400 grader i mindre portioner, er det vigtigt at kende det nøjagtige omfang, siger produktionschefen.

Godkendelse trækker ud

Efter at Folketinget i april havde sikret finansiering til oprensning af generationsforureningen, underskrev Region Midtjylland og Arkil en kontrakt om oprensning af kemikaliedepotet 7. maj.

Region kan sætte gang i Høfde 42-oprensning

Se også:

Region kan sætte gang i Høfde 42-oprensning

For selv om der nu befinder sig gule dragter på stedet, kan selve oprensningen først begynde, når myndighedstilladelserne er i hus.

- Vi troede, vi gik med både livrem og seler, da vi for et halvt år siden anslog, at det ville tage halvandet til to år. Nu lyder vurderingen på mindst to og et halvt år og sandsynligvis mere, siger Bent Graversen (V), formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, så vi er i gang med at skrive til de to ministre på området. Vi har jo fået en opgave - og en garanti for finansiering, så vi skal i gang hurtigst muligt, siger han.

Finpudser design

På stranden bliver der i øjeblikket boret ned under den plastikmembran, der udgør den øvre indkapsling af forureningen et par meter under stranden overflade. Bagefter bliver hullerne i membranen forseglet med bentonit.

Regionsråd vedtager plan for Cheminova-forurening

Se også:

Regionsråd vedtager plan for Cheminova-forurening

- I bund og grund betyder det en finpudsning af det forventede design, som vi afleverede til Region Midtjylland som en del af vores tilbud, siger Kim R. Jensen fra Arkil.

- Med det endelige design får vi også nogle mere præcise estimater på forbruget af ressourcer, og dermed også et godt grundlag for at optimere klimapåvirkningen fra projektet, siger han.

Ser frem til at gå i gang

For entreprenørvirksomheden er oprensningen af Høfde 42 en betydningsfuld opgave, som allerede på nuværende tidspunkt har involveret mange medarbejdere, oplyser Arkil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endnu flere ser frem til at trække i arbejdstøjet, når selve oprensningen kan begynde, lyder det.

Cheminovas gamle fabriksgrund sikres med jernspuns

Se også:

Cheminovas gamle fabriksgrund sikres med jernspuns

- Dertil kommer, at det er en opgave med stor betydning for miljøet og de borgere, som kommer til at færdes i området. Derfor håber vi på, at vi kan komme i gang hurtigst muligt, siger Michael Hansen, administrerende direktør i Arkil A/S, i pressemeddelelsen fra Arkil.

rich-media-8
Medarbejdere fra Arkil og WSP udfører i øjeblikket prøveboringer på stranden. Foto: Arkil.