Lyt til artiklen:

Her er der planer om at opføre verdens længste hængebro

00:00
Hastighed: ???x
01:29

I Italien har de planer om at opføre en hængebro mellem fastlandet og øen Sicilien til omkring 4,6 milliarder euro.

Det skriver mediet EuroNews, ifølge Jyllands-Posten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hængebroen bliver efter planen 3,6 kilometer lang med et spænd på 3,3 kilometer og kan dermed blive verdens længste, lyder det.

Ifølge EuroNews begynder byggeprojektet i slutningen af året. Broen over Messinastrædet i det sydlige Italien skal efter forventningen stå klar til brug i begyndelsen af 2030.

Kun færge og fly i dag

En bro mellem fastlandet og Sicilien har ifølge mediet været på tale før, men er siden blevet skrinlagt.

Jyllands-Posten har talt med en Italien-ekspert, der gør opmærksom på de fordele og ulemper, der kan være ved at opføre hængebroen.

Lige nu er det kun muligt at komme til Sicilien med færge eller fly. Den italienske ø, som er Middelhavets største, har lige under fem millioner indbyggere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Europas længste hængebro er den tyrkiske bro ved navn 1915 Canakkale Bridge. Broen er 4,6 kilometer lang og har et frit spænd på 2,023 kilometer.

Milepæl nået for Norges næstlængste hængebro

Se også:

Milepæl nået for Norges næstlængste hængebro

Storebæltsbroen har et frit spænd på 1,6 kilometer og placerer sig dermed i toppen over de længste hængebroer i verden.