Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Jord fra tunnelbyggeri ender som støjmur
I forbindelse med anlæg af Marselistunnelen bliver der en masse jord i overskud. En stor del af jorden vil blive brugt til at lave støjafskærmning i Stavtrup. Det skyldes, at placeringen er tæt på projektet, og at omgivelserne her giver plads til en støjvold.
Omkring 350.000 kubikmeter - som svarer til omkring 60 procent af overskudsjorden i Marselistunnelprojektet - vil blive anvendt til at etablere en cirka 1.500 meter lang og 12 meter høj støjvold ved forstaden Stavtrup. Udover støjvolden er det planen at montere en cirka 900 meter og 8 meter høj støjskærm, hvorved hele Stavtrup støjdæmpes.
Det er forventningen, at anlægsarbejdet med tunnelen vil starte i 2028 og afsluttes 7 år senere. Anlægsaktiviteterne vil flytte sig langs strækningen i perioden, så der vil ikke være fuld aktivitet på hele strækningen i samtlige 7 år.