Lyt til artiklen:

Entreprenør afleverer tredje etape af Rønne Havn

00:00
Hastighed: ???x
02:17

MT Højgaard har netop færdiggjort og afleveret tredje etape af fremtidssikringen af havnen i Rønne, der med et øget projektareal på 100.000 kvadratmeter er med til at styrke havnens unikke position i Østersøen som den centrale udskibningshavn for vindmøller.

Det skriver Rønne Havn i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tredje etape hænger tæt sammen med en overordnet klima- og fremtidssikring af øens centrale erhvervshavn.

Et vigtigt skridt

I havnen er der sket en forlængelse af den ydre mole og forbedring af besejlingen med et større svajebassin.

Desuden består fremtidssikringen af en ny multifunktionskaj og en gennemgående uddybning af den indre del af havnen.

Gravemaskine på godt 55 tons afleveret på klippeøen

Se også:

Gravemaskine på godt 55 tons afleveret på klippeøen

- Med færdiggørelsen af etape 3 er vi kommet et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke forsyningen til Bornholm, samtidig med at sikre at vi kan fortsætte væksten indenfor udskibning af offshore-vind fra Bornholm ved nu at kunne håndtere to samtidige projekter, siger Lars Nordahl, administrerende direktør hos Rønne Havn A/S, i pressemeddelelsen.

- Det er derfor en stor dag for både Bornholm og Rønne Havn, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flot resultatet til tiden

MT Højgaard har færdiggjort etape 3 helt efter tidsplanen.

- Ved kontraktindgåelse af etape 3 vidste vi, at vi ville være hårdt presset rent tidsmæssigt, siger Dan Harborg Locht, projektdirektør i MT Højgaard.

- Det har vi også været gennem hele udførelsen, men med et rigtig godt samarbejde mellem Rønne Havn, deres rådgiver Niras, vores rådgiver Rambøll samt et dygtigt og dedikeret team i MT Højgaard Danmark, er det lykkedes at aflevere et flot resultat til tiden. Det kan vi alle godt være stolte af, siger projektdirektøren.

Rønne Havn vælger MT Højgaard til de næste to etaper

Se også:

Rønne Havn vælger MT Højgaard til de næste to etaper

Fremtidssikringen har også gavnet lokale virksomheder, oplyser Rønne Havn.

I alt har MT Højgaard brugt knap 60 millioner kroner lokalt på Bornholm på lokale underleverandører. Hertil kommer ansættelse af lokal arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenørvirksomheden stod også for Rønne Havns etape 2, som blev afleveret i begyndelsen af 2023.