Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CG Jensen afleverer 435 meter ny kaj til Esbjerg Havn
CG Jensen har i hovedentreprise udført 435 meter kaj og 400 meter stensikring i forbindelse med en større udvidelse af Esbjerg Havn.
- Det er en fornøjelse at arbejde for Esbjerg Havn. Vi har gennem årene udført mange projekter på havnen og altid med et godt resultat, hvor vi sammen med bygherre og rådgiver finder løsninger, så vi kan nå i mål til tiden - og det har også været tilfældet denne gang, siger divisionschef i CG Jensen Anlæg Vest, Jørn Asmussen.
Den nye kajstrækning Aquariuskaj, som CG Jensen har opført, udgør den nordlige og vestlige afgrænsning af et nyt, kommende landareal på 575.000 kvadratmeter.
Kajstrækningen er etableret med stålspuns forankret i en ankervæg ligeledes bestående af stålspuns. Kajstrækningen mod vest er afsluttet med en fløjspuns, som går over i en 400 meter lang stenkastning.
Til brug for etableringen af den nye stenkastning og kajstrækning er der opgravet sand fra en forudgående oprensning af sejlrenden.
Desuden er der bag den nye kajspuns etableret dræn samt drænbrønde med udløb til havnebassinet.
CG Jensen har tilsluttet Aquariuskaj til den eksisterende Capricornkaj, der desuden er apteret med 75 tons pullerter, stålhammer samt redningsstiger - alt sammen noget CG Jensen har stor erfaring med. Pullerterne er forankret ved hjælp af ankerplader under kajgaden.
- Vi er lykkedes med at komme i mål indenfor tidsrammen trods ændringer i projektet. Generelt har der været en rigtig god stemning, hvor alle fra start har trukket i den rigtige retning. Og de udfordringer, vi har mødt undervejs - i dette tilfælde mangel på sand - har vi blandt andet løst ved at grave dybere og så dræne sandet fra bygherrens depot, siger projektchef i CG Jensen Anlæg Vest, Jacob Skaar, der også roser samarbejdet med de øvrige entreprenører på havnen med hvem, man har delt grej med undervejs.
Klar til nye tider
Esbjerg Havn vil med den nye udbygning have stor betydning for udskibning af de kæmpestore havvindmøller, så det er muligt at udbygge projekter indenfor havvind-energien. I sikkerhedspolitisk sammenhæng vil havnen samtidig være et attraktivt knudepunkt for NATO.
Esbjerg Havn har en god beliggenhed tæt på Vesterhavet og Oksbøl øvelsesterræn, tæt på lufthavn, jernbane- og motorvejsnet. Sidst, men ikke mindst kan havnen modtage allierede styrker til Østersøområdet og Baltikum.