Lyt til artiklen:

Danske, elektriske dumpere debuterer på Bauma - de første stande er allerede under opbygning

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Selvom der stadig er et halvt år til Bauma 2025, er forberedelserne allerede i fuld gang. Store spillere som Liebherr, Peri og Wirtgen begyndte faktisk at opbygge deres stande allerede i oktober.

Bauma er en fast tradition for mange virksomheder, der bruger messen til at vise deres nyeste produkter frem. I 2025 vender velkendte navne som Volvo, Deutz og Skyjack tilbage, men der er også nye spillere på banen. Blandt debutanterne finder vi danske HG, der laver 100 procent elektriske dumpere?samt Gravis Robotics og Metso. Alt i alt byder messen velkommen til omkring 150 nye udstillere, hvilket er en markant vækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elektrisk minigraver fra Komatsu får debut til Agromek

Se også:

Elektrisk minigraver fra Komatsu får debut til Agromek

Ifølge Nicole Schmitt, der er udstillingsdirektør for Bauma, ser det hele meget lovende ud.

- Branchen har taget rigtig godt imod årets messe, og vi er på rette vej, siger hun.

Bæredygtighed og digitalisering i fokus

De store buzzwords på næste års messe bliver uden tvivl "bæredygtighed" og "digitalisering." Bauma har derfor valgt at fokusere på fem nøgleemner: klimaneutralitet, alternative drivmidler, netværksbaseret byggeri, bæredygtige byggemetoder og udfordringer i minedrift. Under messen vil der være daglige oplæg, debatter og præsentationer, hvor eksperter og udstillere dykker ned i de forskellige emner.

Arbejdsmiljø får sin egen hal

Et nyt tiltag på messen er en dedikeret hal til arbejdsmiljø og sikkerhed, nemlig Hal B4. Her kan besøgende få et samlet overblik over de nyeste teknologier og løsninger, der skal gøre byggepladser sikrere.

Forskning i centrum

Bauma bliver også stedet, hvor forskning møder virkelighed. Elleve forskningsinstitutioner viser deres seneste projekter frem i Science Hub. Blandt de spændende nyheder er en robot, der kan lægge asfalt, en kabelrobot til præcisionsarbejde og en gravemaskine, der kan genkende mennesker og dermed forebygge ulykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Unge iværksættere får plads

Startups spiller en stadig større rolle på Bauma, og i 2025 får næsten 50 nye virksomheder en platform til at præsentere deres ideer. Her vil man blandt andet kunne opleve smarte robotter til byggepladser, digitale tvillinger af byggerier og alternative energikilder til maskiner.