MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Property Development har indgået en endelig og ubetinget aftale om salg af en grund på ca. 25.000 kvadratmeter i Høje Taastrup. Salget gennemføres med overdragelse den 31. december 2024.
Som følge af avancen fra grundsalget opjusterer MT Højgaard Holding forventningerne til driftsresultatet (EBIT) til 475-495 millioner kroner i 2024 mod tidligere forventning på 440-460 millioner, der blev meldt ud ved seneste opjustering 12. november. Før november var forventningen 400-425 millioner kroner.
Efter den seneste justering svarer det til en forbedring på 22-27 procent i forhold til 2023.
Omsætningen ventes uændret at blive i niveauet 10,5 mia. kr. og dermed omkring 7% højere end i 2023.