Projektet, der har forbedret tilgængeligheden og funktionaliteten af havneområdet, er udført hen over sommeren af den danske maritime entreprenør Høj Nordic Marine Contractor, der har erfaringer fra flere internationale farvande. Høj Nordic Marine Contractor har udført projektet i samarbejde med Vestmanna Kommune og Vestmanna Havn.
Vestmanna Marinas oprensning har ikke blot været en nødvendig forbedring af den lokale infrastruktur, men også en vigtig sikring af havnen, som en central del af lokalsamfundets liv og økonomi.
Styrket infrastruktur og stærkere mole
I forbindelse med projektet blev mere end 10.000 kubikmeter sediment og sten fjernet fra havnebassinet og placeret på en dedikeret klapplads. Desuden blev nedfaldne sten fra molekonstruktionen genindbygget for at sikre molens strukturelle integritet og dermed styrke dens modstandskraft mod vejr og vind. Til projektet på Vestmanna Marina blev der stillet dokumentationskrav om CO2-dokumentation, hvilket Høj Nordic Marine Contractor leverede i henhold til gældende standarder.
Ifølge direktøren i Høj Nordic Marine Contractor, Michael Normann, indeholdt projektet i Vestmanna nøje planlægning og koordinering grundet logistiske udfordringer, som den internationalt erfarne entreprenør fandt særligt spændende.
Ekspertviden om vandveje og klimasikring
- Selve oprensningen adskilte sig lidt fra en normal oprensning, da store sten, som ikke var synlige på forhånd, var en del af oprensningsmaterialet. Stenene skulle derfor fjernes, men der lå også en høj kompleksitet i logistikken til og fra Færøerne. Disse tekniske udfordringer gjorde kun projektet mere interessant for os som virksomhed, fortæller Michael Normann, der stiller selskabets viden og erfaring til rådighed for andre, der måtte ønske sparring om oprensning, forbedrede vandveje og klimasikring.