I denne uge skal to mobilkraner ud i et præcisionsarbejde, hvor de skal samarbejde om at løfte to broelementer på plads hen over E45 Østjyske Motorvej lige syd for Horsens V.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Broelementerne er første del af en ny cykelstibro, der på sigt skal skabe en sikker stiforbindelse mellem den nye bygdel Bygholm Bakker og Lund.

Den nye rute vil blive taget i brug, når Vejdirektoratet i forbindelse med udvidelsen af motorvejen skal rive den eksisterende bro for Silkeborgvej ned i 2026.

Kører af to omgange

De 175 ton tunge broelementer skal løftes af to omgange af to store mobilkraner og køres fra byggepladsen langs Silkeborgvej og ned på E45 i løbet af aften- og nattetimerne. Arbejdet vil foregå i nætterne mellem 9. og 11. december.

Motorvejsudvidelse resulterer i massive maskininvesteringer hos Munck

Se også:

Motorvejsudvidelse resulterer i massive maskininvesteringer hos Munck

Den første aften og nat løftes det vestlige broelement på plads, mens det østlige broelement løftes på plads den efterfølgende aften og nat.

Det betyder, at Vejdirektoratet er nødt til at spærre for skiftevis til- og frakørsel <56a> Horsens V og flytte al trafikken skiftevis over i den ene side af motorvejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når de to broelementer er blevet løftet på plads, skal cykelstibroen støbes sammen, og der skal opsættes rækværk og belysning.

Den i alt 60 meter lange cykelstibro monteres på fundamenter på hver side af motorvejen og en bropille i midterrabatten, oplyser Vejdirektoratet.

rich-media-4
Den nye cykelrute fra Bygholm Bakker til Lund henover motorvejen. Kort: Vejdirektoratet.

Sideløbende er Vejdirektoratet i gang med at etablere den nye cykelsti, der på sigt skal binde stibroen sammen med eksisterende cykelsti på vestsiden.

Det er endnu uvist, hvornår cykelbroen kan tages i brug. Men det bliver senest, når den nuværende bro for Silkeborgvej henover E45 bliver revet ned i 2026.