Caterpillar Inc. præsenterer nu den nye Cat D8 dozer med avanceret teknologi, som er designet til at give hurtigere og mere præcise resultater.
Det skriver maskinproducenten fra Texas, USA i en pressemeddelelse
Dozerens hævede tandhjul giver forbedret kørsel og balance, og maskinens lange undervogn giver D8-modellen høj ydeevne og skubbekraft.
Cat C15-motoreren giver flere hestekræfter sammenlignet med den tidligere udgave til at udføre dozerens opgaver.
Kabine med nyt design
D8 dozeren er blevet mere rummelig sammenlignet med det tidligere design med et bredt luftaffjedret sæde og flere tilpasningsmuligheder. Maskinens touchskærm giver desuden overblik over maskinen, dens funktioner og tips til hjælp.

Maskinproducenten gør i øvrigt opmærksom på, at kabinen kan fjernes i løbet af 30 minutter i forbindelse med vedligeholdelse af maskinen.
Når dozeren er i bakgear tænder bakkameraet og vises på skærmen. Maskinføreren kan også justere på varme, ventilation og aircondition i kabinen for at reducerer dug og frost på ruden.
Udstyret med Cat Assist
D8 dozeren er også udstyret med Cat Assist.
Funktionerne i Cat Asssist minimerer maskinførerens input, øger effektiviteten for mindre erfarne maskinførere og giver mindre træthed hos føreren af maskinen, hvilket giver både hurtigere og mere præcise resultater, oplyser Caterpillar.

Derudover er det muligt for forhandleren at udføre diagnostik af maskinen på afstand. Remote Flash sørger også for at opdatere dozerens software uden behov for en tekniker.
Samtidig er det muligt at tilpasse egen oversigt over maskinen, som giver overblik over antal driftstimer, tilbagelagte kilometer, placering med kortfunktion, tomgangstid, CO2-udledning, status på udstyret og brændstofforbrug.
D8 har blandt andet også VisionLink, som giver handlingsorienterede dataindsigter.
Den nye dozer, der fra bunden er bygget til at arbejde i udfordrende landskaber, er desuden fra fabrikken klar til fjernstyring ved arbejde i farlige miljøer, oplyser Caterpillar.
Da der var E&H tidligere i år besøgte Maskinteknik Cat-forhandler Zeppelin Danmarks stand. Her havde de en gammel D8 dozer med, som havde tjent på Thulebasen i Grønland. Læs og se mere lige her:
I Maskintekniks serie Mig & Min Maskine har der for nylig også været en Cat D8 dozer med. Se afsnittet lige her: