2024 har været et spændende år for os hos Reesink Construction. Vi har i 2024 oplevet en stigende interesse for elektriske maskiner, især fra uddannelsesinstitutioner og aktører, der arbejder tæt sammen med staten og kommunerne. Denne udvikling understreger branchens bevægelse mod mere bæredygtige løsninger, og vi er stolte af at kunne præsentere et bredt udvalg af maskiner, der matcher disse behov.

Der er også budt velkommen til en ny administrerende direktør i 2024, som kommer med ny energi og skal fortsætte den strategiske udvikling af virksomheden. Dette kan du læse mere om i en anden artikel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når vi ser frem mod 2025, bliver det et særligt år, hvor vi fejrer vores 50-års jubilæum som importør af JCB-brandet. Det markerer vi med en række spændende events og initiativer, der skal samle vores kunder og samarbejdspartnere.

Samtidig ønsker vi at øge bevidstheden om JCB's brede maskinprogram. Mange forbinder stadig JCB primært med rendegravere, men JCB er meget mere end det. I 2025 lancerer vi derfor kampagnen "JCB | Meget mere end en rendegraver", som skal vise markedet, at vores maskiner - fra minigravere til teleskoplæssere til dumpere og til gummihjulslæssere - leverer samme høje kvalitet og pålidelighed, som brandet er kendt for.

Med en stigende efterspørgsel på elektriske maskiner og et stærkt fokus på at vise bredden af vores sortiment, ser vi frem til et år fyldt med muligheder og vækst i 2025.