Dansk Maskincenter styrker sin position som landsdækkende forhandler af Develon-maskiner og udstyr med en ny nordjyske forhandler, og så byder DMC flere nye kolleger velkommen på Sjælland.
Dansk Maskincenter har indgået en underforhandleraftale med Nordjyllands Entreprenørservice Aps I Sindal. Denne aftale betyder, at Nordjyllands Entreprenørservice Aps varetager salg af maskiner, salg af reservedele og service af Develon i Nordjylland og i Himmerland.
- Dette partnerskab er en vigtig milepæl for os, da det sikrer, at vores kunder får adgang til kvalitetsreservedele og hurtig service, hvilket er afgørende for at holde deres maskiner kørende og minimere nedetid, skriver DMC i en pressemeddelelse.
Michael Christiansen fra Nordjyllands Entreprenørservice udtaler;
- Vi er glade for at samarbejde med Dansk Maskincenter og ser frem til at levere maskiner, reservedele og service af høj kvalitet i vores område.
På Sjælland har DMC ansat Mads Nielsen som salgsansvarlig for Østdanmark.
Han er udlært entreprenørmaskinemekaniker og har solgt Develon-maskiner i flere år.
På servicesiden har DMC også oprustet, da man har budt velkommen til montør Torben Jensen-Mattebjerg, og han er klar til at servicere Develon-kunder på Sjælland.