Scandi Byg A/S med base i Løgstør har indgivet konkursbegæring. Det skriver Nordjyske
- Efter mange måneders kamp for at få tingene til at lykkes, må vi med stor beklagelse kaste håndklædet i ringen, siger administrerende direktør Henrik Mielke fra Scandi Byg til avisen.
Baggrunden for at modulbyggeren giver op, er tilsyneladende to store og komplicerede tabsgivende projekter.
Beslutningen er taget i samråd med virksomhedens ejer, Nordic Wood Industries, der overtog Scandi Byg fra M.T. Højgaard i 2023.