Mia Skrumsager har fået ny rolle som leder for Hercules Fundering, der er en afdeling under NCC Infrastructure.

- Jeg er meget tilfreds med, at Mia har sagt ja til at stå i spidsen for Hercules Fundering. Jeg er overbevist om, at hun med sin erfaring og tilgang vil tage godt hånd om opgaven, fortæller Bjarki Finnbogason, sektionsdirektør i NCC Infrastructure, Anlæg, i et opslag på LinkedIn

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mia Skumsager har bred erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, blandt andet som bygherre. Hun har haft flere lederroller og været ansvarlig for en lang række projekter hos Per Aarsleff og Vejdirektoratet.

I Hercules Fundering har Mia Skumsager hidtil været afdelingschef for afdeling Vest i Aarhus, hvor hun har skabt stærke relationer og opbygget et indgående kendskab til virksomhedens kultur og opgaver.

Hercules funderer under kommende vandværk

Se også:

Hercules funderer under kommende vandværk

- Jeg har en stor passion for ledelse, mennesker og udvikling, og jeg ser frem til at bygge videre på Hercules' stærke position inden for funderingsarbejde - lige fra komplekse byggegruber til store havne- og vandbygningsprojekter, siger Mia Skrumsager i samme LinkedIn-opslag fra Hercules Fundering.