- De ledere, som har succes med de unge, er de ledere, som kigger indad. For det er fint at kigge på det, men hvis du ikke kan gøre noget ved det, så er det ligegyldigt det hele, siger Gitte Xenia Rymark fra Xenia.
Coachen var en del af DM&E Vidensdage, hvor hun i centersalen holdt oplægget "Den unge arbejdsstyrke i skov og mark".
De unge i dag er børn af familier og samfund fra en anden generation, hvor familiestrukturen har ændret sig meget.
- "Vores" generation voksede op i et andet familie-hierarki, hvor far og mor bestemte, og vi rettede os efter det. Der var struktur både i familien og på arbejdspladsen, så det hele passede bedre sammen, end det vi ser i dag, siger coachen.
- Og dog. Vi har altid haft, og har stadig, vores egne holdninger til alting, og vi retter os heller ikke bare ind. Men de unge i dag har i større antal større problemer med at passe ind på en arbejdsplads, og det skyldes ledelsen, siger hun.
De unge medarbejdere
I dag bliver de unge inddraget i beslutninger fra en meget tidlig alder derhjemme. Samtidig er arbejdspladserne stadig steder, hvor man skal rette sig efter nogle regler, som arbejdspladsen har, og kan du ikke indordne dig, så er det ud.
- Det er en stor omvæltning for de unge, og her hjælper det ikke bare at sige: "Sådan har det altid været." Nej, der skal andre tanker til, hvis vi ikke skal miste de unge til andre brancher, hvor de føler sig lyttet til, forklarer Gitte Xenia Rymark.
Selv små konflikter kan opstå på arbejdspladsen, fordi de unge siger: "Hov, du kan da ikke bare bestemme, bare fordi du sidder deroppe." De unge er nemlig vant til, at de bliver spurgt, hvad de har lyst til, inden for en bestemt ramme selvfølgelig.
Det betyder ikke, at de unge er dumme, forkert opdraget eller har misforstået noget. Det handler ikke om "kæft, trit og ret," for de er vant til at blive spurgt og hørt i deres valg. Hierarkiet er mere fladt for dem.
De unge er også vant til et uddannelsessystem, hvor der er fokus på præstation. Det lægger et tungt pres på de unges skuldre. Med de sociale medier bliver det endnu værre, fordi de hele tiden føler, at de skal præstere og måles op mod alle andre. Derfor får de ikke den samme opstart på en arbejdsplads, som ældre generationer fik, for de føler, de måles på alt, de gør.
- Alt forandrer sig hele tiden og hurtigere end nogensinde før. De er den første generation, der bliver målt på kryds og tværs - på alt. Alle parametre vurderes, fordi vi kan måle dem i både skole- og uddannelsessystemet, siger Gitte Xenia Rymark.

De unge har i dag mere end nogensinde før svært ved at finde ud af, hvad de skal. De er præget af et ønske om at udvikle sig; de vil så meget og kan så meget mere end de unge før i tiden. Men de tør ikke altid at stå frem med det. Derfor lyder det fra coachen, at de skal lyttes til.
De unges behov
Under oplægget stillede Gitte Xenia Rymark skarpt på nogle af de behov, som unge medarbejdere har i dag.
1. At høre til et sted: Det handler om at have et ansvar og en plads på arbejdspladsen. Ikke alle arbejdsopgaver kan give den følelse, men så vidt muligt bør man sikre, at de unge føler, at de hører til og har en betydning på arbejdspladsen med en arbejdsopgave, de kan blive gode i.
2. Løbende udvikling: Det er så vigtigt for de unge, at det ikke kun handler om at tjene en løn og håbe på noget bedre i fremtiden. De unge har brug for løbende udvikling, så de føler sig udfordrede og fastholdes i et mål. Hvis de keder sig eller føler sig fastlåste, er der større risiko for, at de søger væk, som det ser ud lige nu.
3. De har selv høje forventninger: De unge har mange forventninger til deres arbejde, selvom det ikke altid kan ses. Men det er vigtigt, at ledere tager sig tid til at tale med dem om deres mål og ambitioner.
Når arbejdet har et mål og giver mening, er det lettere at engagere de unge, og især hvis det rammer deres egne mål i livet.
4. Fleksibilitet: De unge værdsætter fleksibilitet, både i forhold til arbejdet og deres fritid. Det er vigtigt at give dem den frihed, der er mulig, så de føler, at deres liv og arbejde kan balancere. Det er snart vigtigere end løn i mange tilfælde.
5. Mening: De unge ønsker at blive hørt. De er ofte usikre på deres valg, men hvis en leder er åben og lytter med hjertet, vil de unge føle sig værdsatte. Selv uden at have ansvar, er det vigtigt for dem at blive inddraget og taget med på råd. Åbenhed gør, at de unge selv får lyst til at bidrage med idéer og blive mere løsningsorienterede.
6. En forstående og autentisk leder: De unge forventer en leder, der viser forståelse, for eksempel når der opstår fejl, eller ting ikke går som planlagt. En leder, der spørger ind til, hvad der foregår og møder dem med empati, betyder meget for dem, og gør at en arbejdsplads bliver bedre.
7. Feedback: De unge er vant til løbende feedback fra både opdragelsen, skolesystemet og sociale medier, hvor likes og kommentarer spiller en stor rolle. Derfor forventer de også feedback på arbejdspladsen - både om det, de gør godt, og det, der kan forbedres.

Hvad gør vi?
- Det handler om dig. Om dig som leder. For det er dit ansvar. Om de unge er svære at gå til eller ej, er det stadig dit ansvar at tilpasse dig dem, så de kan tilpasses arbejdspladsen. Ellers går de, siger Gitte Xenia Rymark, som kom med en række fifs til lederne derude:
1. Først og fremmest skal man acceptere, at ingen generationer har startet på arbejdsmarkedet på samme måde. Gennem tiden har man tilpasset sig, og det skal man også gøre nu. De unge starter ikke som dig - nej, de lever i en anden tid. Derfor skal du lytte til, hvad de har at sige, når de fortæller om deres oplevelser ved at starte som unge i branchen, især fordi færre og færre unge kommer fra branchen.
2. Ledelsesstilen kan ændres. Den har ændret sig i generationer, og det betyder, at du også skal tilpasse dig nutidens krav.
3. Tro på, at de unge kan udvikle dig som leder. Lyt til dem, lyt til deres behov, og når du først har fat i dem, kan I sammen forme hinanden.
4. Drop alt det, du har læst om diverse teorier. Nej, snak med dem. Lyt til dem. Når du gør det, vil de også lytte til dig og lære af dig. Men det kræver, at du møder dem der, hvor de er.
De er vant til at have en mening - det betyder ikke nødvendigvis, at deres mening er rigtig, men de skal lyttes til og spørges til, for de kommer ikke altid selv med det.
5. Hvis du tror, du får en dårlig medarbejder, ja, så får du en dårlig medarbejder.
Det er vigtigt at vise, at du tror på dem - selv når det er svært. Når de forstår, at du tager dem seriøst, vil de også tage ansvar. Hvis de for eksempel skal betjene en maskine og du viser, at du tror på, de kan, ja, så vil de i de fleste tilfælde også kunne klare det.
6. Accepter, at der skal bruges mere tid på oplæring.
- Er det fedt? Nej. Er det rimeligt? Nej. Men sådan er det, siger Gitte Xenia Rymark.
7. Ledelsesudvikling: Ja, den ændrer sig hele tiden, og det vil den altid gøre. Nu har vi en generation, hvor der kræves et større spring end før. Men sådan er det, og det kan der ikke laves om på, hvis du vil have fremtidens unge til at arbejde hos dig.
En fed arbejdsplads
En fed arbejdsplads søger ikke efter elever - de kommer af sig selv, eller også bliver de på stedet. Giv dem nu noget læring, og vis dem vejen ind i den branche, de er i.
Det, coachen fremhæver, er, at hvis man inddrager de unge og lytter til dem, vil det tiltrække flere unge på længere sigt. De unge taler nemlig med hinanden, og det skaber positiv omtale. Lad dem måske endda hjælpe med rekrutteringen, for de kan det med social medier. Om det er Facebook, Snapchat, Instagram eller TikTok, er der meget at hente der, og giv dem måske det ansvar.
Husk, at man som leder ikke behøver at vide det hele, men man skal være nysgerrig og villig til at lære. Det gør man ved at lytte til sine medarbejdere og spørge ind til dem - både om det private og det arbejdsrelaterede. På den måde møder man dem i øjenhøjde, og de giver igen den anden vej, når også de har målsætninger for virksomheden.
- Det hele handler om ledelse, ledelse og atter ledelse, for det er ledelsen der har ansvaret for at få medarbejdere passet ind og lære de unge op. For der gemmer sig så meget potentiale i de unge, der kommer ud i dag. De kan så meget, og vil så meget, men er usikre, slutter Gitte Xenia Rymark.