Reservedele, landbrugsmaskiner, entreprenørgrej og have/park-maskiner. Der er noget for de fleste, når Kapow skal sælge Asger Andersens Maskinforretning, det fortæller Lars Jensen, der ejer Kapow.

- Der bliver masser af reservedele. Både til have/park og til maskiner. Der kommer desuden en del landbrugsmaskiner og en masse grej fra Marsk Stig, siger Lars Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Denne 240 Puma er blandt lotnumrene. Foto: Kapow.

Foruden Asger Andersens Maskinforretning kommer også maskinerne fra Asger Andersens landbrug på auktion, og der vil derfor være både traktorer og mejetærskere blandt lotnumrene, som kan besigtiges til eftersynsdag den syvende februar - mens auktionen slutter klokken 18 den niende februar.

- Som med Maskinland Grindsted håber vi, at vi kan melde alt udsolgt, og vi sætter mindstepriserne efter at alt skal væk, siger Lars Jensen, der peger på der både er lotnumre fra værksted og kontor.

- Der er alt hvad der hører til i en maskinhandel, siger han.

Med hensyn til maskinerne er spændet stort, ikke bare mellem landbrug, have/park og entreprenør, men også i forhold til stand.

rich-media-3
Også servicebiler og andet, som en maskinhandel skal have, er på auktion. Foto: Kapow.

- Der er enkelte næsten ubrugte maskiner, og så er der maskiner med en del år på bagen, siger Lars Jensen, der ser frem til eftersynsdagen, hvor der også vil være øl og en pølse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asger Andersens Maskinforretning gik konkurs i august 2024.