For 25. gang inviterer Vej-EU til Dansk Brodag. Konferencen finder sted 1. april i Odeon i Odense.

Dansk Brodag markerer sit 25-års jubilæum med temaet "Bæredygtige løsninger?" og en festtale med radio/-tv-vært og satiriker Huxi Bach.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deltagerne kan dermed se frem til en dag i fejringens tegn samt inspiration, faglige indsigter og stærkt kollegialt fællesskab.

Den nyeste viden

Dansk Brodag har fundet sted siden år 2000 og er den største danske konference om bro- og tunnelbyggeri for ledere, medarbejdere og forskere i brobranchen.

Dagen bliver afholdt en gang om året med mulighed for at få den nyeste viden og dele praktiske erfaringer med hele den danske brobranche.

Konferencens program byder denne gang på oplæg om blandt andet forlængelse af 3-fags broer med fokus på økonomi og CO2, uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris og Storstrømsbroen, både den nye og gamle.

Sådan går det på de store anlægsprojekter i Danmark

Se også:

Sådan går det på de store anlægsprojekter i Danmark

Programmet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Reparation af overbygningen på Thorstedvej efter påkørsel, Julie Bernth og Mads Hovgaard fra Systra
  • Forlængelse af 3-fags broer med fokus på økonomi og CO2, Anders A. Albertsen fra Vejdirektoratet
  • Ny stibro, Kridtsvinget i Aalborg, med bæredygtighed i fokus, Lotte Braad Sander fra Vejdirektoratet
  • Vesterbro - Klimasikring af banen i Aalborg, Henrik Friis fra Sweco A/S
  • Uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris, Lene Højris Jensen fra Vejdirektoratet
  • Broforvaltning med inddragelse af klima og vand, Jens Sandager Jensen fra Cowi
  • Ny Storstrømsbro - Hvor der er vilje, er der vej .... bane og bro, Barbara MacAulay fra Vejdirektoratet
  • Genanvendelse af Storstrømsbroen fra 1937, Michael Kirkfeldt fra Vejdirektoratet
  • Nye og gamle bydele bundet sammen - Hærvejsbroen i Viborg, Jens Møller Vestergård fra Viborg Kommune og Nickolai Buus Petersen fra Kaj Bech A/S
  • Stridsbergsbron - Sveriges største dobbelt-klapbro, Niklas Liberg fra Rambøll

Kilde: Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU).