Den lysdæmpende overgang i tunnelportalen er støbt.

Det skriver Femern A/S i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lysovergangen er huller i loftet formet som "kasser", der skaber det gradvise lysindfald.

For at undgå skarpt lys

Tunnelens indgang er designet med særlig lysovergang for at undgå en skarp overgang mellem dagslys og mørke, inden man kører ind i Femern Bælt-tunnelen. Det gælder også, når man forlader tunnelen.

rich-media-2
Tunnelens indgang er designet med særlig lysovergang. Visualisering: Femern A/S.

Femern A/S skriver videre, at den 18 kilometer lange sænketunnel skal være lige så sikker som en tilsvarende motorvejsstrækning på land.

Den vigtigste faktor for sikkerheden er, at trafikken kører i hvert sit tunnelrør, så bilister ikke oplever modkørende trafik. Tunnelens har desuden nødudgange langs hele strækningen, og den vil blive overvåget døgnet rundt fra tunnelens lokale kontrolcenter.

89 tunnelelementer

Femern Bælt-tunnelen er Danmarks største infrastrukturprojekt og bliver med sine 18 kilometer verdens længste sænketunnel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byggeriet af tunnelforbindelsen mellem Danmark og Tyskland gik i gang i 2020 på dansk side og i 2021 på tysk side. Ifølge planen skal byggeriet være færdigt i 2029.

rich-media-4
Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen gik i gang i 2020 på dansk side. Foto: Femern A/S.

Den danske jernbane fra Ringsted til Rødbyhavn bliver også markant opgraderet, som en del af byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Denne strækning får to elektriske spor forberedt til hastigheder på op til 200 kilometer i timen.

Det er de to entreprenørkontortier Fehmarn Belt Contractors (FBC) og Femern Link Contractors (FLC), som opfører sænketunnelen. Budgettet er cirka 55,1 milliarder kroner.

Femern Bælt-tunnelens første kælderelement er støbt færdig

Se også:

Femern Bælt-tunnelens første kælderelement er støbt færdig

Den færdige tunnelforbindelse kommer til at består af cirka 79 standardelementer og 10 specialelementer med kælder. Hvert element vejer 73.000 tons.