Politiet har rejst sigtelse mod to personer i en sag om børn, der i efteråret sidste år ulovligt arbejdede med nedrivning af asbestholdige eternitplader på en adresse i Sønderborg Kommune.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge personer er blevet sigtet for menneskeudnyttelse og for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven i forhold til Arbejdstilsynets indstilling til politiet.

De sigtede er en 24-årig mand fra Kalundborg Kommune og en 25-årig mand fra Odsherred Kommune.

Efterforskning forsætter

Eftersom overtrædelsen geografisk er foregået i Syd- og Sønderjylland Politikreds, bliver sagen efterforsket der i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi, hvor både de sigtede og børnene er bosiddende.

Børn udførte asbestarbejde: 14 strakspåbud til sjællandsk firma

Se også:

Børn udførte asbestarbejde: 14 strakspåbud til sjællandsk firma

- Der er tale om en alvorlig sag både i forhold til arbejdet med asbestholdige materialer og medarbejdernes alder. Vi har gennemgået det materiale, vi har modtaget fra Arbejdstilsynet om tilsynsbesøget og taget en række efterforskningsmæssige skridt, der har ført til sigtelserne, siger vicepolitiinspektør Jan Rasmussen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vores efterforskning fortsætter for at få klarlagt alle omstændigheder i sagen, siger visepolitiinspektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syd- og Sønderjyllands Politi har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer om den konkrete sag, da der er tale om en verserende sag.

Udstedte 14 strakspåbud

Det var tilbage i september 2024, at Arbejdstilsynet ved et tilsynsbesøg på en landejendom i Sønderborg Kommune stødte på mindreårige, som var i gang med at nedrive asbestholdige tagplader.

Efter tilsynsbesøget udstedte Arbejdstilsynet 14 strakspåbud for at stoppe det farlige og ulovlige arbejde. Sagen blev bagefter meldt til politiet.

Firma bag asbestskandale er lukket

Se også:

Firma bag asbestskandale er lukket

Børnene i teenagealderen udførte arbejdet for en virksomhed på Vestsjælland.