Lyt til artiklen:

Udbud afsluttet: De skal etablere motorvejsbro ved Padborg

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Aabenraa Kommune har nu afsluttet udbuddet af entreprenørarbejdet for den nye motorvejsbro over E45 ved Padborg samt tilhørende vejprojekter, og kontrakterne med Freiberg Entreprenør fra Tønder og Arkil A/S er underskrevet.

Arbejdet med at opføre motorvejsbroen og tilhørende vejforbindelser igangsættes allerede i næste måned og forventes færdigt i sommeren 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorvejsbroen er en central del af den samlede vejforbindelse, der skal knytte to erhvervsområder tættere sammen og skabe endnu bedre rammer for vækst og udvikling i Padborg Transportcenter og det nye erhvervsområde vest for E45. Projektet omfatter blandt andet ombygning af krydset ved Omfartsvejen, opførelsen af selve motorvejsbroen og en udvidelse af vejnettet vest for motorvejen.

Projektet har været længe undervejs og har blandt andet fået et løft med statslig medfinansiering fra Vejdirektoratet som en del af Infrastrukturplan 2035. Allerede i 2021 afsatte Aabenraa Kommune 25 millioner kroner til projektet, hvilket banede vejen for det videre arbejde.