Lyt til artiklen:

Wirtgen viser hele paletten til vejopbygning - og en stribe nyheder

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Slentrer man en tur på Baumas næststørste stand hos Wirtgen Group går det hurtigt op for en, hvor massivt produktsortimentet er hos den tyske mastodont.

En John Deere traktor trækker toget af maskiner til vejopbygning. Foto: Tim Søgaard.
En John Deere traktor trækker toget af maskiner til vejopbygning. Foto: Tim Søgaard.

På en del af standen har man blandt andet opstillet en stribe maskiner, der viser, at Wirtgen Group har grej til alle facetter af arbejdet med vejopbygning. Forrest i "toget" trækker en stor John Deere traktor en Streumaster spredevogn, hvorefter en Wirtgen-fræser triller henover kalken og får den masseret godt ned i jorden. Derefter kommer Hamm-tromlen naturligvis og sidst men ikke mindst John Deere-graderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere Wirtgen-nyheder

Går man en tand længere åbner sig et større område af maskiner fra Wirtgen heriblandt flere nyheder.

SP 33 har fået en opgradering. Foto: Tim Søgaard.
SP 33 har fået en opgradering. Foto: Tim Søgaard.

- Vi har eksempelvis vores SP 33 med, som er kommet i en ny version, hvor maskinen kan vendes og støbe en betonplade i tre meters bredde, fortæller Anders Adriansen, der er sales manager hos Wirtgen Group.

Maskinen er en såkaldt glidestøbemaskine, der primært anvendes til støbning af kantsten, betonfuger, midterrabatter og fortove.

Maskinen kan blandt andet bruges til at støbe kantsten med. Foto: Tim Søgaard.
Maskinen kan blandt andet bruges til at støbe kantsten med. Foto: Tim Søgaard.

Derudover har Wirtgen medbragt sin nye WRC 240 X også kaldet Rock Crusher, der kan knuse sten i overfladen helt ned til små stumper. Maskinen har en arbejdsbredde på lige knap 2,4 meter og en maksimal arbejdsdybde på 510 millimeter. WRC 240 X kan knuse, bearbejde og homogenisere betonaffald, betonfragmenter, brosten og klippestykker med en kapacitet på op til 600 ton i timen.

WRC 240 X er blandt de nye maskiner på Wirtgens stand. Foto: Tim Søgaard.
WRC 240 X er blandt de nye maskiner på Wirtgens stand. Foto: Tim Søgaard.
Foto: Tim Søgaard.
Foto: Tim Søgaard.