Lyt til artiklen:

Dansk input bag Keestracks kommende sorteranlæg

00:00
Hastighed: ???x
02:05

På årets Bauma-messe i München blev det tydeligt, hvordan samarbejde mellem importør og producent kan føre til markante produktforbedringer. Den danske importør AE Maskiner har nemlig spillet en rolle i udviklingen af Keestracks kommende C7 sorteranlæg på el.

AE Maskiner har, siden man overtog importen af Keestrack, leveret en række input til forbedringen af den elektriske C6-model. Her har man nemlig gearet maskinen op på flere punkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Keestrack har designet maskinen til at processere 300 tons i timen. Vi kører 600 tons med vores konfiguration, hvor vi har gearet el-motoren op på både hovedsystemet og sandbåndet. På den måde får vi mere fart på systemet. Derudover har vi lavet en ny plov til den og gearet op på fødekassen, og det har de faktisk indført som standard på C6'eren nu. Det har boostet deres forretning i Europa, fortæller Morten Gren Pedersen, der er sælger hos AE Maskiner.

rich-media-2
Morten Gren Pedersen (tv) glæder sig til det kommende C7 sorteranlæg fra Keestrack. Til højre er det eftermarkedschef hos AE Maskiner, Kasper Hougaard

Efter succesen med C6 har AE Maskiner nu været direkte involveret i udviklingen af den kommende C7-model. I samarbejde med Keestrack har de givet input baseret på maskiner solgt og brugt i Danmark, og de første testkørsler med den nye model venter forude.

Han synes, det er fedt, at producenten lytter til de input, der kommer fra dem.

- Vi glæder os til, at den nye kommer, fordi vi selv har været med til at komme med input, siger Morten Gren Pedersen.

Satser på el

AE Maskiner har forhandlet maskinerne fra Keestrack i to år nu og satser i stigende grad på elektriske løsninger - både for at imødekomme miljømæssige krav og for at tilbyde driftssikre, fleksible maskiner. Med de el-drevne modeller fra Keestrack kan brugeren tilslutte strøm fra enten generator eller elnet og opnå en stærk maskine, der kan drive flere stakkebånd og moduler samtidigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Takeuchi viser to nye el-mingravere på Bauma

Se også:

Takeuchi viser to nye el-mingravere på Bauma

- Det er måske ikke så let at skifte gummigeden ud med en el-maskine, men så giver det endnu mere mening at spare CO2 på sorteranlægget, siger Morten Gren Pedersen.

- Der er mange kunder, der tager godt imod det, siger han.