Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tobroco-Giant vinder retssag mod kinesisk producent
En vigtig retsafgørelse midt under Bauma gik producenten Tobroco-Giants vej. Afgørelsen slog fast, at en kinesisk maskine var så meget en kopi af en Giant G2700, at den kinesiske udstiller straks skulle fjerne maskinen fra messeområdet.
- I næsten 30 år har vi lagt vores hjerte og sjæl i at udvikle maskiner af høj kvalitet. At beskytte innovation og handle effektivt mod misbrug er afgørende for vores branches fremtid. Vi forstår, at kopiering ikke kan forhindres fuldstændigt, men denne kendelse viser, at det ikke altid vil være uden konsekvenser, siger Toine Brock, grundlægger og CEO for Tobroco-Giant, i en kommentar til afgørelsen.
Advokat Fabio Adinolfi, der repræsenterede Tobroco-Giant i retten, tilføjede:
- Denne afgørelse giver Tobroco-Giant et stærkt juridisk grundlag for at handle afgørende mod krænkelser i fremtiden, siger han.
Den kinesiske virksomheds maskine blev øjeblikkeligt fjernet fra udstillingshallen ved en retskendelse, hvilket understregede vigtigheden af at beskytte rettigheder - især på en international scene som Bauma.
Kendelsen sender samtidig et stærkt signal til hele branchen om, at man ikke vil acceptere kopimaskiner.