Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flere batterimaskiner fra Sennebogen
Sennebogen medbragte denne gang hele otte maskinnyheder til Bauma, som alle er klar til salg med det samme. Den grønne farve har på mange af modellerne også fået mere "grøn" indmad, idet der tydeligt arbejdes med den grønne omstilling.
Det gælder blandt andet to elektriske nyheder i form af batterimaskinerne fra den nye G-serie til recyclingbranchen, 824 og 826 Electro Battery med henholdsvis 12 og 13 meters rækkevidde.
Begge modeller har alle fordelene fra den 6. maskingeneration fra Sennebogen. Desuden kendetegnes de ved, at batterikapaciteten kan konfigureres fleksibelt, så kunden selv kan vælge den bedste løsning til sit behov med 1,2, 3 eller 4 kraftfulde lithium-ion batteripakker.
I Danmark er det OP System der varetager salget af materialehåndteringsmaskinerne fra Sennebogen, og Maskinteknik traf da også Morten Espersen, salgsansvarlig for OP System i Danmark, under Bauma.

- Vi er glade for at kunne være her på messen og fremvise de mange spændende nyheder til kunderne. Hvis man sælger maskiner, så skal man være til stede på Bauma, understreger han.
De otte nye maskiner, som Sennebogen har med på messen, afspejler en tydelig strategisk retning mod mere bæredygtige løsninger. Morten Espersen fortæller, at der er et klart fokus på klima og CO2-reduktion:
- Vi optimerer på diesel-forbruget i vores maskiner og arbejder målrettet mod eldrevne løsninger, fortæller han.
En af de andre interessante nyheder inden for materialehåndtering, som OP Maskiner nu kan tilbyde kunderne, er Sennebogen 850 G Hybrid.
Modellen sætter ifølge producenten en ny standard for effektivitet, ydeevne og holdbarhed inden for skrot- og havnedrift. 850 G Hybrid kombinerer kraft med avanceret hybridteknologi for at minimere brændstofforbrug og miljøpåvirkning.
Takket være det innovative Green Hybrid-system kan energien fra sænkningsbevægelser lagres og genbruges til det næste løft, hvilket resulterer i op til 30 procents lavere brændstofforbrug og en besparelse på cirka 22 tons CO2 om året.
Den højtydende 231 kW Stage V dieselmotor kører ved lave omdrejninger for optimal brændstofeffektivitet og lavere støjniveauer. Det hydrauliske system er blevet forbedret med større ventiler og ledninger, hvilket muliggør hurtigere og mere ressourcebesparende arbejde.