Lyt til artiklen:

Fynsk Case-forhandler laver demo i grusgrav

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Den 8. og 9. maj bliver der mulighed for at se og afprøve masser af Case Construction maskiner på Midtfyn. Det sker, når forhandleren Danish Agro Machinery Ringe afholder Åben Grusgrav ved byen Espe.

- Vi tager rigtig mange læsse- og gravemaskiner med, og man kan komme til at prøve dem alle, med tiltrotatorer og andet udstyr, fortæller Glenn Nielsen, der er ansvarlig for entreprenørsegmentet hos Danish Agro Machinery Ringe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhandleren får på dagene lidt hjælp fra importøren S.D. Kjærsgaard A/S, som kommer med nogle af maskinerne og lidt mandskab. Desuden deltager flere underleverandører i arrangementet, herunder Rototilt og Engcon.

rich-media-2
Der bliver læssemaskiner i mange størrelser helt op til 1121, som er perfekt til grusgraven. Arkivfoto: Jørgen Ahler.

Et par elektriske mindre maskiner vil også være med i form af en minigraver samt læssemaskinen Case 12EV. Resten af det omfattende setup bliver dieselmaskiner.

- Vi kommer med gravemaskiner fra godt 1 tons til 30 tons. Og på læssersiden kommer vi 6-7 modeller fra 2,5 tons og helt op til den store Case 1121, som jo passer perfekt til grusgravene, fortæller Glenn Nielsen.

Producent inviterede kunder til at teste maskinnyheder

Se også:

Producent inviterede kunder til at teste maskinnyheder

Han tilføjer, at der begge dage i åbningstiden fra 11 til 17 vil være let forplejning i form af pølser og vand.