Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Omstridt jordsag kan ende i stor regning
Der er i de seneste år blevet kørt 450.000 tons jord ud på en mark ved landsbyen Kagerup på Nordsjælland, og der er også er fundet byggeaffald. Det er blevet til en omstridt sag.
En retssag er på vej, om hvorvidt jorden kan blive liggende, da markens ejere er uenige med Planklagenævnets afgørelse om, at jorden skal fjernes.
Marken er ejet af et ægtepar, og taber de retssagen, vil de kræve minimum 70 millioner kroner i erstatning fra Gribskov Kommune.
Det skriver DR
Kommunen har af flere omgange givet tilladelse til, at markens ejere og transportfirmaet SCT kan tilføre marken jord for at gøre marken bedre at dyrke. Det er derfor, at ægteparret mener, at kommunen skal betale en eventuel erstatning.
Uenighed om jorden
Tilbage i marts 2020 gav kommunen tilladelse til, at markens ejere og transportfirmaet SCT kunne tilføre marken først en til to meter jord for at forbedre dyrkningen af marken. Kommunens tilladelse ændrede sig siden til 2,5 meter jord og "stedvis mere", skriver DR.
Mediets research viser desuden, at marken er hævet med over fire meter flere steder og enkelte steder over fem meter.
De store mængder jord har skabt stor frustration blandt borgerne i området, og de har flere gange klaget til Planklagenævnet.
I marts 2024 afgjorde nævnet, at jorden skal fjernes. Nævnet afgjorde også, at SCT's og grundejerens tilladelser fra kommunen er i strid med lovgivningen.
Men ejerne af marken har indbragt afgørelsen for Østre Landsret, hvorfor en retssag starter i november 2026.
Ægteparret har ikke ønsket at udtale sig og henviser til den kommende retssag, skriver DR. I et skriftligt svar skriver konstitueret kommunaldirektør i Gribskov Kommune, Niels Tørslev, følgende til mediet:
- Vi henviser til, at vi har foretaget konkret sagsbehandling, at sagen har kørt efter almindelig proces i klagenævnsregi, og at afklaring af sagen nu kører i retssystemet. Vi afventer udfaldet heraf til afklaring af kommunens videre handlemuligheder.
Transportfirmaet SCT, som er et af landets største transportfirmaer i byggebranchen med omkring 500 ansatte, afviser kritikken.