Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny generation asfaltudlæggere fra Vögele
Flere verdenspremierer fra Vögele blev præsenteret på Bauma tidligere på måneden - såvel diesel som elektrisk. Dertil kommer en række modeller, der er helt nye til det danske marked.
Fælles for dash 5-generationen er større brugervenlighed, automatiserede processer, kortere opsætningstider samt lav støj og udstødningsemission.
- Den ny Super 1800-5X asfaltudlægger ser ud til at blive et hit i Danmark, hvor vi allerede har solgt fem af dem. Den nye 4-cylindrede dieselmotor forbruger betydeligt mindre brændstof med samme ydelse. Den har en besparelse i brændstofforbruget på 15 procent i forhold til den tidligere model, fortæller Jan Dahl, der varetager salget af Vögele i Danmark.
Maskinen har meget let justering på alle fronter, og så leveres den med en ny vejskanner, der måler asfalteringen bag på maskinen.
Ny i Mini-klassen
Ud over Super 1800-5X præsenterer Vögele en ny generation af Mini-klasse udlæggeren Super 800-5i.
- Det er en af de mindste udlæggere med 120-220 cm udlæggerbredde, som kan udbygges til 350 cm. Den kan vi benytte mange steder i Danmark, for eksempel ved cykelstier, og så er den ideel til smalle byggeprojekter, siger Jan Dahl.
Sammenlignet med sin forgænger har Dash 5-modellen ny motor, ny bagkrop og adskillige nye funktioner, så den for eksempel kan varme materialet op dobbelt så hurtigt som tidligere.
Ny tungere 1300-5i
En anden af de nye modeller, som Jan Dahl forventer sig en del af, er Super 1300-5i.
- Den kommer til Danmark efter sommerferien, og vi regner med at kunne sælge 10-12 stykker om året, siger han til Maskinteknik.
1300-5 har ny John Deere motor, ny bagkrop og masser af ny teknik, som øger effektiviteten.
- Den ca. 600 kg tungere bagkrop giver langt bedre forkomprimering, og det er en kæmpe fordel, siger Jan Dahl.
På Bauma præsenterede producenten desuden Super 1300 5e, Vögeles første fuldelektriske kompakte udlægger og samtidig den første el-maskine i Dash 5 generationen.
Den håndterer asfalteringsbredder på mellem 180 og 420 cm, hvilket gør den til det ideelle valg til små og mellemstore vejbygningsprojekter. Batteriet fra Kreisel Electric har en lagerkapacitet på 126 kWh og fungerer med 400 V i højspændingsområdet. Afhængigt af asfalteringsmetode leverer den tilstrækkelige strømreserver til en hel arbejdsdag.