Lyt til artiklen:

Nordkysten skal etablere nyt kabelsystem mellem Danmark og Sverige

00:00
Hastighed: ???x
03:11

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S har netop indgået kontrakt med Energinet Eltransmission A/S om etablering af et nyt 400 kV-kabelsystem mellem Danmark og Sverige.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet får til opgave at lave kystboringer fra den danske kyst og etablere landkablet fra kysten til Skibstrupgård Højspændings-station.

Etableringen af det nye 400 kV-kabelsystem er en central del af den igangværende modernisering af el-infrastrukturen mellem Danmark og Sverige.

- Vi er utroligt stolte over at have vundet denne opgave, som spiller en nøglerolle i sikringen af en driftssikker el-infrastruktur mellem os og vores naboland, siger Jesper Skovgaard Madsen, tilbudschef hos Nordkysten, i pressemeddelelsen.

- Projektet stiller store krav til præcision og ekspertise, og vi ser frem til at bringe vores erfaring i spil, siger tilbudschefen.

Flere discipliner

Energinets nuværende 400 kV-kabelsystem, System 2, er tæt på at have nået sin maksimale tekniske levetid og skal derfor udskiftes. Udskiftningen sikrer en fortsat stabil el-forbindelse over Øresund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

El-forbindelsen bruges blandt andet til at udveksle grøn energi mellem Danmark og Sverige og understøtter dermed den grønne omstilling i regionen.

rich-media-3
Nordkysten forventer at begynde arbejdet i foråret 2026. Foto: Nordkysten.

Entreprenørfirmaet Nordkysten har opnået kontrakten om landanlæg og kystunderboringer på den danske kyst efter et udbud med forhandling. Projektet omfatter blandt andet gravearbejde, rørlægning, underboringer og kabelføring på den danske strækning.

Et af deres specialer

Nordkysten har meget stor ekspertise i kabelarbejde, både på 4-10 kV-niveau og på højspændingsniveau, 30-400 kV. Desuden er Nordkystens erfaringer med underboringer til lands og til vands meget omfattende.

450 meter langt rør bliver ført under Limfjorden

Se også:

450 meter langt rør bliver ført under Limfjorden

- For kort tid siden er vi blevet færdige med at etablere et nyt 132 kV højspændingskabel til kajanlægget for krydstogtsskibe i Københavns Nordhavn, siger Jesper Skovgaard Madsen.

Entreprenørfirmaet har i øvrigt også tidligere været med til at styrke el-transmissionen mellem Danmark og Sverige. I 2018 medvirkede Nordkysten til udskiftning af en 132 kV-kabelforbindelse, som blandt andet indebar ilandføring af kabler på den svenske side og etablering af forbindelse til transformerstationen ved Helsingborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begynder til foråret næste år

Den aktuelle opgave indebærer en omfattende graveentreprise, hvor der skal lægges nye rør samt udføres fire underboringer à tre rør - tre underboringer på land og én til vands.

Underboringen på land omfatter tre strækninger á 120, 20 og 30 meter. Underboringen til vands er på 300 meter, og dertil kommer en rørlægning til lands på i alt 1.120 meter.

Desuden skal gamle installationer fjernes, herunder en olietank, stålstativer, fundamenter og overgangsmuffer.

900 meter lang maskine fornyer spor i det jyske

Se også:

900 meter lang maskine fornyer spor i det jyske

Nordkysten forventer at begynde arbejdet i foråret 2026.

Den nye 400 kV-forbindelse forventes i drift ved udgangen af 2026, og hele projektet er efter forventningen afsluttet i juni 2027, oplyser Nordkysten.