Lyt til artiklen:

Renovering af elforbindelse nærmer sig hovedstadsområdet

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Næste fase af renoveringen af 400 kilovolt elforbindelsen på tværs af Sjælland går for alvor i gang til maj. Der er tale om strækningen fra Bjæverskov til Høje Taatrup, og dermed nærmer arbejdet sig hovedstadsområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
400 kV elforbindelsen på tværs af Sjælland er under renovering. Kort: Energinet.

Højspændingsforbindelsen - der løber fra Asnæsværket i Kalundborg til Bjæverskov og videre til Hovegård ved Ballerup - får blandt andet skiftet master og ledninger.

Renoveringen er i gang

Forberedelserne af næste fase går blandt andet ud på at lægge køreplader ud ved masterne, der skal udskiftes. Samtidig bliver byggepladsen, hvor materialerne bliver opbevaret, etableret.

I juli og august udskiftes de fleste master fra Bjæverskov til Høje Taastrup. Først senere - i 2026 eller senere endnu - bliver masterne mellem Høje Taastrup og Hovedgård ved Ballerup udskiftet, oplyser Energinet.

Ledningerne på hele strækningen mellem Bjæverskov og Hovegård bliver også først skiftet i 2026 eller senere, lyder det.

Arbejdet med at renovere og male mastefundamenterne er allerede gået i gang og vil blive fuldført på hele strækningen mellem Bjæverskov og Hovegård i løbet af 2025, oplyser Energinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planlægningen af arbejdet

Renoveringsopgaven bliver udført af to entreprenørfirmaer, Caverion og Bravida, der deler arbejdet imellem sig. Begge parter arbejder i nordvestlig retning.

Arbejdet med at renovere højspændingsforbindelse afhænger især af, i hvilke perioder elforbindelsen kan undværes i elnettet, gør Energinet opmærksom på. Den kan nemlig som udgangspunkt ikke være i drift, samtidig med at der bliver skiftet komponenter.

Kontrolcentret i Energinet overvåger, at der er balance i danske elnet, og er med til at sikre den tårnhøje forsyningssikkerhed på 99,99 procent, som der er i landet. Derfor bliver renoveringsarbejdet planlagt ud fra, hvornår kontrolcentret kan give en såkaldt "udetid", det vil sige hvornår en given strækningskomponent midlertidigt kan tages ud af drift.

Nordkysten skal etablere nyt kabelsystem mellem Danmark og Sverige

Se også:

Nordkysten skal etablere nyt kabelsystem mellem Danmark og Sverige

Siden efteråret 2024 har strækningen mellem Søstremose øst for Kalundborg og frem til Bjæverskov været i gang med at blive renoveret. Det arbejde fortsætter i hele 2025 og muligvis ind i 2026.

Når alle opgaver er udført, kan elforbindelsen blive sluttet til igen og vil have en levetid på over 40 år.