Lyt til artiklen:

Op til 10 timers arbejde med Hyundais nye el-minigraver

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Der bliver flere og flere el-maskiner at vælge imellem, når entreprenørerne skal udvide eller forny maskinparken - det gælder især indenfor kompaktmaskiner.

En af de helt store udfordringer, når det kommer til el-maskiner, er den maksimale arbejdstid, batterierne kan præstere. Ofte er det den begrundelse, man hører, når el-maskinen bliver fravalgt til fordel for den traditionelle dieselmaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver dog næppe tilfældet for Hyundais nye el-minigraver HX19e på lidt over to tons.

Ifølge den sydkoreanske producent kan maskinen, som blev udstillet på Bauma i München, arbejde i op til 10 timer på en fuld opladning.

rich-media-2
Foto: Tim Søgaard.

Det kan den, fordi den er udstyret med et stort batteri med en kapacitet på 40 kWh, hvilket også muliggør anvendelsen af krævende redskaber såsom hydrauliksakse og -hammere.

Minigraveren kan oplades med et almindeligt type 2-stik og er udstyret med en 5-tommer vandtæt LCD-skærm, der giver hurtig adgang til alle vigtige funktioner.

Et veldesignet bom-udlæg sikrer, at hydraulikslanger føres indvendigt, hvilket giver bedre beskyttelse under arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minigraveren kan leveres både med og uden kabine.

Hyundais brintmaskine er klar til markedet, når markedet er klar til den

Se også:

Hyundais brintmaskine er klar til markedet, når markedet er klar til den