Lyt til artiklen:

Importør har store forventninger efter innovativt Bauma

00:00
Hastighed: ???x
03:00

Den danske Hitachi-importør H.P. Entreprenørmaskiner kom hjem fra Bauma med masser af forventning til morgendagens marked.

- Først og fremmest vil vi gerne takke de mange nuværende og potentielle kunder, som lagde vejen forbi vores stand i løbet af messen. Det betyder meget for os at mærke den store interesse og det stærke engagement, siger produktchef Mark Fleischer Jones.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bauma-messen gav desuden virksomheden et indblik i en række nye teknologier og løsninger, der peger frem mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid for entreprenørbranchen.

Masser af el

Hitachi løftede sløret for sit hidtil største udvalg af elektriske gravemaskiner - i alt ni nul-emission-modeller.

Minigraveren ZX17U-EB fik sin internationale debut. Det særlige ved maskinen er et specielt koncept med udskiftelig batteripakke.

- Og flere af de større elektriske gravemaskiner er opdateret og kommer nu med mulighed for større batteripakker. Det gælder de tre elektriske gravemaskiner på henholdsvis 8,5 tons, 14,5 tons og 25,5 tons, som alle kan bestilles med større batteripakker, hvor man dermed forlænger arbejdstiden mellem opladninger markant, fortæller Mark Fleischer Jones.

Hitachi i lange baner

Se også:

Hitachi i lange baner

Desuden er en helt ny el-hjulgraver KTEG ZE150W under udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Hitachis 4.000 kvadratmeter store Baumastand var der naturligvis også masser af maskiner på diesel, blandt andet en ny 35 tons gravemaskine, ZX375US-7, der nu også findes i en kompaktversion.

- Den er klar til bestilling, og vi har allerede fået de første forespørgsler på den, siger han.

Ny teknologi

Hitachi gav flere bud på fremtidens maskiner i form af forskellige prototyper. For eksempel en autonom 14-tons elektrisk gravemaskine.

- Det er en nyskabelse udviklet med AI. Man kan oploade en detaljeret 3D-tegning af opgaven i systemet, og derefter vil gravemaskinen selv udføre jobbet, mens maskinføreren holde øje med det på afstand, fortæller product manager Wilbert Blom til Maskinteknik.

En anden interessant innovation er brintmaskinen ZE300.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landcros One

Producenten afslørede også en vision for fremtidens entreprenørudstyr med sit banebrydende gravemaskinekoncept Landcros One. Denne innovative maskinudvikling repræsenterer et fundamentalt skift i, hvordan maskiner interagerer med førere, arbejdspladser og det bredere byggeøkosystem.

rich-media-5
Landcros One. Foto: Mark Fleischer Jones.

Det futuristiske design går ud over konventionel udstyrsudvikling.

"Landcros One er Hitachis vision om en sikrere, smartere og mere bæredygtig fremtid, der blander banebrydende AI, ergonomi samt autonome og fjernbetjente driftsfunktioner", fortæller Hitachi i en pressemeddelelse.

Konceptet introducerer, hvad Hitachi kalder en problemfri integration af fysiske kontroller og digitale grænseflader for at skabe et intuitivt førermiljø. Men det er dog næppe en maskine vi ser på danske byggepladser inden for de kommende år.