Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Politiet undersøger sammenstyrtning
På nuværende tidspunkt er ingen sigtet i forbindelse med en hændelse i Fredericia tirsdag, der kostede en mand livet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
Et skur var ved at blive fjernet, da det styrtede sammen og faldt ned over to personer, som befandt sig i skuret. En 51-årig mand afgik ved døden som følge af sammenstyrtningen, oplyser politiet.
Den anden person i skuret, en 36-årig mand, kom også til skade ved sammenstyrtningen, men var ikke alvorligt tilskadekommen.
Efterforskningen fortsætter
Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag klokken 12.50 anmeldelsen om en mulig sammenstyrtning af en bygning i Fredericia. Politiet, Trekantbrand, redningsmandskab og Arbejdstilsynet var på stedet i timerne efter ulykken på Nordre Kobbelvej.
- Der er tale om en trist hændelse, som desværre kostede en person livet. Vi fortsætter vores efterforskning for at klarlægge, hvordan ulykken skete, siger politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.
- Der skal blandt andet foretages yderligere afhøringer. Det sker sideløbende med, at Arbejdstilsynet også undersøger hændelsen, siger politikommissæren.
Af hensyn til det igangværende arbejde har politiet ikke yderligere oplysninger.